lørdag den 24. juni 2017

Kan du huske da du var ny.....

Sikke en overskrift.... :-) Den kan betyde meget, tolkes på mange måder, så jeg må hellere uddybe bare lidt.

Måske er du helt ny hundeejer, helt ny hundefører - du står med din lille retriever hvalp eller unghund og syntes at det er en svær tid med alt det nye. Nye udtryk, nye måder at tænke på, ny måde at se naturen på, ny måde at se andre på, særligt dem med hund, nyt udstyr, nyt tøj, nye samtale emner ved middagsbordet, ny måde at bruge penge og fritid på. Du er endnu ikke smittet med bacillen :-)

Måske er du gammel i gårde og går med din 5. eller 9. hund, du forstår alle udtrykkene, du ser ikke længere naturen, men istedet mulighederne for en god markering eller dirigering, du ser alle de andre og opfatter dem som venner og konkurrenter, du har ikke så meget udstyr men det rigtige udstyr, du har også det rigtige tøj, som virker for dig, du har lange samtaler både ved middagsbordet og med hundevennerne, du bruger alt din fritid og spare penge på din hobby - at gå med hund. Du ER smittet med bacillen :-)

Den tovlige hunde-bacille 😍

Jeg er smittet med bacillen. Jeg elsker at træne hund, jeg elsker at gå på prøve og jeg elsker at være hundeejer. Jeg er heldig... Rigtig heldig for jeg har også det der "hund" som mit job. Jeg træner hunde og jeg opdrætter hunde.

Heldig fordi jeg ikke bliver fastlåst i en ramme. Jeg er hele tiden omgivet af nye hundeejere, der minder mig om at udtryk som markering, søg, dirigering, signaler osv. ikke er så lige til for alle, ikke er noget indforstået snak. Nej det er nyt for rigtig mange, af mine kursister.

Mine dygtige kursister er super søde til at minde mig om, at jeg er en gammel elefant. Jeg bliver hurtigt og præcist mindet om det, når jeg slynger ord ud som de måbende modtager, for hurtigt at spørger om disse ord, også findes i en dansk forståelig udgave :-)

Jeg er medlem i både RJK og DRK. To efterhånden gamle og veletablerede klubber. Jeg nyder at gå på prøve i begge klubber. Jeg fortæller mine kursister at de skal være medlem og helst af begge klubber - men medlem skal de være. De skal ud på prøverne - de skal ud og mærke pulsen og glæden ved et godt 20 tal eller en bestået/udmærkelse og også smerten ved et 0/ikke bestået.

Det er glæden og jublen over de gode resultater, der gør at vi rejser os ved det træ vi faldt ved og træner videre. Det er den glæde jeg forsøger at ind printe mine kursister, jeg forsøger at smitte dem med bacillen, den samme glæde som jeg har hver dag, når jeg går ud med mine hunde.

Ind imellem lægger jeg også skulder til, når oplevelsen er barsk. Når en prøvetilrettelægger har glemt, at klubbens prøver er for alle medlemmerne. Ikke kun eliten, også dem med en helt almindelig retriever, som måske ovenikøbet af en anden type end den gængse markprøve model.

Når prøven er lavet så svær, at de måtte køre hjem efter 3 poster, uden at have fået en dummy hjem. Det er svært. Svært fordi man har trænet længe, brugt tid på at køre langt og penge i prøve gebyr. Der lægger jeg skulder og øre til, lytter og bearbejder - så vi atter er klar til at gå på prøve igen.

Jeg er selv, altid ærlig og giver feed back, på både det gode og det dårlige, når jeg er på prøve. Husker at give feedback til dommere og prøveledere, husker at takke kaster og udlægger inden jeg forlader en post. Ikke alle er lige gode til at modtage kritikken, men rosen går altid rent ind. Vi har alle brug for ros. Vi har alle brug for at få feed back, også den negative. Ellers risikerer vi at blive i vores egen ramme, der hvor vi ser verden mest rigtig.

Vinderklassen i DRK og RJK prøverne, er modsat begynder og åbenklasse, blevet mere underholdning af hundeførerne, hvor det jagt realistiske er afløst af mere konkurrence betonede opgaver. Det er rene konkurrence klasser, for at underholde os, der dyrker denne skønne sport. Underholdning af hundeejere, der har jagtprøver som hobby. Konkurrencer kan vi også kalde det - men flere og flere ynder at kalde prøverne for underholdning og det er nok også mere rigtigt 😉

Begynderklassen og åbenklassen er de jagtrealistiske klasser. Det er kvalitetsbedømmelse af hundene. Her bedømmes i begynderklassen talentet som jagthund, ikke den færdig dresserede jagthund, så her er der plads til fejl og mangler. I åbenklassen er det den færdig dresserede jagthund, der er til bedømmelse. Her er der ikke plads til fejl og mangler - der skal tingene være i orden, for at opnå den eftertragtede 1.præmie.

Jeg har altid rost DRK for at have et kanon flot prøve system. Et system, der i modsætning til vores omkring liggende naboer, er imødekommende, for den nye retriever ejer. Vi har 2 overkommelige prøver for den nye retriever ejer. Brugsprøven og Begynderklasse prøven.

Det er på disse prøver, at de første spæde skridt tages til et langt og sundt klub liv. Det er her vores nye medlemmer møder klubben. Det er her konkurrence lysten og lysten til at være en aktiv del af vores klub, stille og roligt bygges op.

I flere af vores nabo lande er både begynder- og åbenklasserne meget sværere og mere omfattende end i Danmark. Det ses også på antallet af hunde, der kommer til start i begynderklasserne. Det er ganske enkelt for svært, at overskue at træne til disse prøver. Klubberne døjer med frivillige for der er ikke en naturlig tilgang, af nye medlemmer der smittes af bacillen.

Jeg syntes det er vigtigt at vi holder fast i at vi har nogle overkommelige prøver, der forholdsvis let kan trænes til. Hvor opgaverne i prøve sammenhæng vurderes nøje, så alle kan deltage og føle sig velkommen. At man kan læse et reglementet og have en fornemmelse af, hvad der forventes af en i den pågældende klasse, så man ikke møder uforberedt.

I DRK har vi et super fint system - vi kan langsomt og sikkert få nye medlemmer igang. Regionerne er super dygtige til at lave en masse lobby arbejde, der forbereder nye medlemmer på både frivilligt arbejde i regionen og på konkurrencelivet på prøverne.

Jeg syntes det er skønt at RJK har lavet den nye unghundeprøve i år. Dog syntes jeg at den skal være officiel. Ellers giver den ikke mening i min verden. Selve prøven er så fin, at den burde være officiel.

Begge klubber har reglementer der beskriver prøverne. I både RJK og DRK regi findes et Markprøve reglement og et WT reglement.

I RJK er markprøve reglementet udelukkende omfattende A-prøver, idet klubben ikke har koldt vildts prøver. Så en markprøve i RJK er en jagt hvor der fælles levende fugl for hundene. Øvrige prøver i RJK er Apporteringsprøver og Workingtest. Reglerne er rigtig godt beskrevet. Der er en grundig beskrivelse, med angivelse af prøve vejledning, prøvens form og indhold, karaktergivning og bedømmelse. Jeg har aldrig været itvivl om opgaverne da jeg startede på prøve for 2 år siden. Alt var let at læse sig til, så jeg mødte velforberedt.

På B-prøverne i DRK er der påskrevet afstande i de enkelte klasser, hvor det er vildt med god fært for hundene. Det er let for de nye at læse sig til hvilke forventninger der er, til løsning af opgaverne. Dommerne skal bedømme hunden og førerens arbejde, dommeren skal være vejledende og imødekommende. Det er en god og konkret beskrivelse, som alle nye forstår.

På WT'erne er der ikke angivet afstande i de enkelte klasser i DRK regi. Der er det op til prøvetilrettelæggerens sunde fornuft, at læne sig op af de gængse afstande i de enkelte klasser. For nye medlemmer er det umuligt at læse sig til, hvad der kan være af opgaver på en WT og hvad der forventes i de enkelte klasser. Det syntes jeg godt kunne gøres bedre. Lidt for meget er for indstuderet, for os der har været med længe og lidt for meget er overladt til prøvelederens sunde fornuft.

Tilbage til overskriften for dette blog indlæg....... 
Hvis vi skal kunne byde de nye velkommen - så skal vi alle kunne huske tilbage på den gang vi selv var nye. Vi skal sørger for at vi laver begynderklasserne til begynderne. Vi skal ikke forære nogen, noget eller på anden vis stikke nogen blår i øjnene, vi skal være fair og reelle i forhold til vores prøve reglementer.
Der vil altid være diskussion om point og om fairness, men vi skal være ærekære med det arbejde vi alle gør i klubben. Hundeførerne skal møde velforberedte og de skal være selv kritiske. Prøve tilrettelæggeren skal sætte en ære i, at lave en god opgaver, jagt realistiske med en god udnyttelse af terrænet. Dommerne skal dømme så ensartet og fair som muligt, med øje for det positive og veludførte arbejde.
Det skylder vi hinanden og vores elskede "sport", men i særdeleshed avlen af vores fantastiske racer som prøverne ligger til grund for, når vi udvælger avlsmateriale. Der må ikke herske tvivl om rigtigheden af et resultat eller en titel. Det vil gøre resultater og avls arbejde utroværdigt.


Men vigtigst af alt. Vi skal tilføre klubberne nye medlemmer, nye kræfter der kan tage over for os. De skal opleve en fair og reel behandling af alle. De skal smittes med bacillen, så også de har lyst til at fører hund på prøver, hjælpe i klubben og regionerne, de skal bliver forelsket i retriever arbejdet :-)

Det er vores alles fælles ansvar at vi hjælpes ad med at holde os på sporet.... 

onsdag den 21. juni 2017

Hvordan skal det se ud....

For få uger siden var jeg i Sverige på et kanon godt kursus. En af instruktørerne på dette kursus havde en rigtig god sætning, han indledte kurset med og som han gentog konstant. Den sidder nu printet i mit minde fra et rigtig godt kursus. Sætningen var fuldstændig enkel....

HVORDAN SKAL DET SE UD....


Ja hvordan skal det se ud. En helt enkel måde at anskue sin træning på. Men en super god lille sætning at have med sig gennem hver enkelt øvelse. Det er nemlig os der sætter barren, os der bestemmer hvordan vi ønsker at opgaven skal løses.

Vi ved godt hvordan vi syntes det skal se ud. Men det er ikke altid, at vi er bevidste om hvordan det rent faktisk ser ud. Derfor går vi til træning. Vi skal have nogen til at fortælle os - hvad det er vi gør og hvilken indflydelse det har på hunden. Det vi ikke selv kan se, ikke er bevidste om, de små detaljer som kan være så afgørende i den sidste ende.

Det kræver en instruktør der tør og som ser mest på hundeføreren for det handler sjældent om hunden. En anden dygtig lydigheds instruktør jeg kender har et firma slogan der hedder:

It's not about the dog !

Det syntes jeg er helt korrekt. Det er ikke hunden det handler om det er os. Vi er den afgørende faktor i teamet. Det er os der skal lærer. En af mine store lærer mestre er Philippa Williams. Et af hendes små sætninger som jeg også bærer med mig er denne:

Vi tror vi underviser hunden, men det er den der underviser os.

Philippa har så evig ret. Vi tror at vi skal træne hunden, men vi skal lærer fra hunden. Det er os der skal observerer og fornemme hunden, planlægge og time vores træning. Polerer hver en detalje til det er perfekt.

Når jeg underviser jer, så får jeg ind imellem skyld for at være
skrap :-) Det har jeg egentlig vænnet mig til - men jeg kunne godt tænke mig at I også tænkte det lidt anderledes.
I behøver ikke ligefrem at sætte pris på, at jeg rent faktisk siger tingene som de er. Retter jer, også på de små detaljer. Fortæller jer hvordan det ser ud. Fortæller jer hvordan jeg tror hunden opfatter jeres signaler. Men I bør tænke over at det er et privilegium at have en træner som rent faktisk siger til jer hvad der kan have betydning i jeres træning.

Vi behøver absolut ikke være enige. Jeg sætter faktisk stor pris på at vi er uenige for det giver flere løsninger og muligheder for alle. Men I skal tænke over jeres træning. Tænke over hvad der er vigtigt for jer og hvor jeres ansvar er for at jeres team bliver en succes.

Jeg rejser rundt på forskellige træninger. De som jeg ønsker at træne for er udvalgt med omhu. Når jeg går på kursus med mine hunde, så vil jeg gerne have nogle tæsk, ret regulært, rene ord for pengene. Jeg vil vide hvad jeg gør forkert, jeg vil vide om jeg er tydelig for min hund, jeg vil have masser af feed-back. Jeg søger KUN de instruktører der giver feedback.

Tænk over hvad du gerne vil have i din træning :-)


HVORDAN SKAL DET SE UD....



fredag den 16. juni 2017

Hot or Not

I denne uge har det nye hold, "Hot or Not" haft debut. Holdet køre torsdag aften og fredag formiddag. Det er for de hunde, som af den ene eller anden årsag har fået bildt sig ind, at det eneste vigtige her på denne jord er at få lov at apporterer. Det er de hunde hvor fri ved fod, knald apporteringer, manglende impulskontrol i flere situationer, er et problem.

Det er små hold med bare 4 hunde på. Vi har tid til at tilpasse træningen, til hver enkelt hund, vi har tid til at skabe ro.

Jeg ved at disse hunde har det rigtig svært. Jeg ved at ejerne af disse hunde, ofte selv har skabt problemet, naturligvis ikke med vilje, men med forkert træning og manglende vejledning.

Ejerne af disse hunde, vælger holdet for at få hjælp. Det er det sværeste for os alle, at bede om hjælp. Jeg syntes det stort at begge hold er fyldt op, men dygtige og engagerede hundefører.

Der er ikke noget "kvik fix" ! Jeg kan ikke få dem til at slappe af i løbet af få træningsgange. Jeg kan ikke reparerer dem, med nogle enkle øvelser.
DuDer fri ved fod 

Det er hårdt arbejde at rette en hund op, der først er gået skævt i træningen. Det kan sagtens lade sig gøre, at rette dem op igen. Men det kræver tid, konsekvens og korrekt træning. Jeg mener at det tager lige så lang tid, at rette et problem i sin træning, som den tid man har haft problemet. Så nu hurtigere en hundefører registrerer, at et problem opstår i træningen, reagerer og ændre træningen, nu hurtigere er man tilbage på sporet igen.

Det kræver at man er sig meget bevidst om, hvordan man ønsker, at et given opgave skal se ud, når den er helt perfekt udført. Det billede skal man have på nethinden, inden man starter opgaven. Stil dig selv spørgsmålet, inden du starter en opgave - så det rigtige billede dukker op på nethinden og du er dig bevidst om, at alle afvigelser fra en korrekt løst opgave, bør korrigeres.

Skal der korrigeres for meget i en given opgave, bør opgaven brydes ned i flere dele. Således at vi træner dele af opgaven perfekt og så sætter stumperne sammen gradvist, til det fulde og hele resultat.

Vi har arbejdet hårdt på disse hold i denne uge og kommer til at arbejde hårdt de næste mange uger. Jeg glæder mig meget over at se det flotte arbejde I alle lægger for dagen. Jeg glæder mig til at se jer igen i næste uge, efter at I har lavet lektier, nogen af jer og andre har fået bud om at lave absolut ingen ting :-)

I træningen af Retrieverne er der ALT for stor fokus på at hente dummyer. Hvis alle ville gøre sig den store tjeneste at træne lineføring, fri ved fod, afleveringer og ro inde ved føreren - før den første dummy kastes, så ville jeg nok blive arbejdsløs :-)




onsdag den 14. juni 2017

Selv tillid, kan man løbe langt på :-)

Jeg elsker at nørde og en af de ting som jeg ofte nørder med er dirigeringsarbejdet. Jeg træner en masse detaljer og deler dirigeringerne op i små bidder og styrker hver enkelt del. Det er meget godt alt sammen, MEN når man træner meget kontrol som dirigering jo er, så skal man huske at have uger hvor der kun trænes øvelser der styrker selvtilliden.

Øvelser som frit søg, helst på skind dummyer eller vildt, fordi det  bare er lidt sjovere for hundene. Jeg har to kurve med 12 skind dummyer i hver. Jeg tager alle 24 dummyer med ud i terrænet, sammen med 3 hunde.
Paddy

Jeg tager hundene med ud i terrænet og lægger den bageste del af søget ud, med hundene sat af midt i området. Herefter går jeg med hundene tilbage til det sted jeg ønsker at sende fra. Sætter igen hundene af og går så ud og lægger de sidste dummyer ud.

Herefter sender jeg hundene på skift. I skrivende stund har jeg DuDer med i søg med Paddy og Ketchup eller Indy. Hun syntes det er SÅ fedt med konkurrencen og gør sig meget umage med opgaven. Det styrker hende at hun både skal se en anden hund søge, sidde stille mens den anden hund sendes, søger og kommer hjem og afleverer.

I dag startede jeg på at sende en af de gamle hunde ud når hun var på vej ind, det gik super fint. Så jeg sendt også DuDer mens en af de gamle var på vej ind, også det gik super fint. Til slut fik hun et søg med Paddy på et nyt område. De gik et super flot makker søg. Sejt af min lille unghund og hendes fine far.

I den kommende weekend skal Indy og Skimmer have deres debut på RetrieverMesterskabet. De er begge 3 år og har ikke nok erfaring til at vinde mesterskab, men de skal ud og mærke verden. De er begge super dygtige for deres alder og jeg glæder mig til at følges med Indy på lørdag. Han er altid en fornøjelse at følges med.

Jeg glæder mig også over at se flere af mine kursister prøve kræfter med mesterskabet. Det bliver en skøn dag er jeg sikker på :-)

Det fine trofæ er ny pudset af Irene Meinertz og det bliver spændende hvem der skal have det med hjem i år.