tirsdag den 13. februar 2018

Tema træning søg !

I lørdags havde jeg en tema træningsdag på vildt. Vi trænede søg med både et hold unge hunde og et hold åbenklasse hunde.

Jeg må sige at jeg var meget imponeret af de hunde jeg så denne dag. De unge hunde søgte med stor energi og var spontane i opsamling af vildtet. De kom hurtigt rundt i terrænet og bragte alle vildt arter og vi havde gang i lidt af hvert fra krave, agerhøns, fasaner, ænder til duer.

Alle de unge hunde fik 3 søg. Startede med at have alle hundene på en linje, hvor jeg lavede et lille drive til dem i skoven, mens de stod ude på marken. De fik så lov at sende en af gangen og hentede 3 stykker vildt hver.

Her efter gik de et søg alene - hvor de fik lov at hente 5-6 stykker vildt, alt efter hvor godt de søgte. Her efter vendte vi området og søgte fra en anden vinkel. Her søgte de igen på skift for at forberede dem til Åbenklasse hvor de skal søge to hunde af gangen. Det var nogle meget dygtige unge hunde som jeg var meget imponeret af.

Om eftermiddagen var det åbenklasse hunde der var på programmet. Vi startede med at have en snak om evt. problemer med hundene. Det viste sig at 3 af hundene havde lidt problemer med at samle spontant op :-) så det blev interessant at prøve at arbejde med det.

Jeg valgte at starte åbenklasse hundene op lige som begynderklassen. Jeg placerede dem ude på marken og lavede et drive i skoven. Så fik de lov at sende en af gangen, til de alle havde hentet 3 stykker vildt. Jeg blev i skoven og fulgte nøje hundenes arbejde. Det var kun en hund der nølede med opsamlingerne. Egentlig så nølede han ikke han fandt vildtet og så havde han et eller andet "spil" kørende med sin hundefører. For han kiggede hjem.

Nu er min skov tæt så han fandt hurtigt ud af at han kunne ikke se sin fører og så samlede han bare op og løb hjem. De øvrige 3 hunde arbejdede virkelig fint.

Da dette virkede rigtig fint - blev de to af hundeførerne sendt op og arbejde med et retningsbestemt søg. De øvrige to fik endnu et drive og så søgte de to hunde sammen. Den hund der havde lidt nølende opsamlinger - fik nu et andet issue. Den begyndte at løbe efter den anden hund. Ikke sådan at han jagtede den, nej han søgte rigtig fint fandt fugl, samlede spontant op, men så løb han mod den anden hund istedet for at løbe lige hjem.

Så der var noget at arbejde med på retur løbene. Jeg foreslog at han lavede passage øvelser med en anden hund, i åbent terræn og at han som hundefører blev lidt mere kontant på hunden, for han var faktisk lidt bandit :-)
De øvrige hunde søgte dagen igennem helt utrolig flot. De gik i alt 4 forskellige søg og arbejdede med stor energi.

En rigtig dejlig dag med masser af fint hundearbejde.

Næste Tema træningsdag er den 11. marts 2018 - du kan nå at tilmelde dig endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar