Når man som jeg har mange hunde igennem sit område hver uge, så er det næsten umuligt at undgå at der også er et vidst smitte tryk.
I sidste uge afleverede jeg halvdelen af et kuld hvalpe. En af hvalpene blev i løbet af det første døgn testet positiv på en snap-test på parasitten Giardia.
Det var i torsdags i sidste uge. Jeg valgte at aflyse min træning fredag formiddag, for at få styr på hvad det egentlig var da jeg ikke selv var bekendt med Giardia.
Jeg læste en lang stribe artikler på nettet og det er altid farligt for nøj hvor står der meget både forkert og forældet.
Så jeg tog fat i min dyrlæge. Vi valgte at starte behandling med ormekur på alle mine hunde, samt alle hvalpene, inklusiv de hvalpe der var rejst ud af døren. Der ud over damprensede vi alle omgivelser inde og ude, samt descinficerede med Virkon S. Så jeg har fulgt den vejledning jeg har fået fra dyrlægerne.
Efter megen læsning er min konklusion på Giardia: Den findes hos 4 % af den danske befolkning (Iflg. Serum instituttet) Den findes hos en stor del af vores voksne hunde, uden at de er mærket af det. De test som findes for Giardia er ikke specielt gode - se artiklen aller nederst. Så vi kan faktisk ikke teste for om hundene har det, med et 100% sikkert svar.
Giardia kan give problemer for hunde, der er syge i forvejen, altså hunde som har en immunsygdom, dårlige nyre eller lever eller andet som gør at immunforsvaret er svækket.
Giardia trives bedst ved temperaturer under +20 grader og over -13 grader og gerne i fugtige omgivelser. Danmark er perfekt sted at leve og Giardia findes, også rigtig mange steder i DK.
Så suma sumarum Giardia er en parasit - den kan forårsage tynd/lind mave hos hvalpe og unge hunde. Behandles med Panacur i 3-5 dage. Saml alt afføring op fra hunden så omgivelserne ikke smittes.
Min weekend gik med at desinficerer ALT. Jeg siger og skriver ALT, fra mindste tennisbold til alle lokaler og steder hvor hvalpene har færdes - er der damprenset eller renset med Virkon S.
Alle mine hunde er testet og negative for Giardia inklusiv hvalpene, der var her på matriklen, samt de som stadig er her. Hvor jeg har fået smitten fra vides ikke - og det er som sådan også underordnet for mig :-) Jeg er ikke bekymret for Giardia.
Jeg kan naturligvis ikke garanterer nogen af jer, at der ikke er smitte på området - ligesåvel som jeg ikke kan garanterer at jeres hunde ikke kan få kennel hoste eller anden smitte ved at færdes her, hvor der kommer mange hunde.
Men hvis nogen af jer føler jer utrygge og gerne vil melde fra hold - så send mig en mail - så sender jeg jer penge retur, hvis I har nået at betale for det hold der starter i denne uge.
Hvis I ønsker information om Giardia, så kan I læse om parasitter hos hunde på dette link.
https://www.anicura.dk/fakta-og-rad/hund/tarmparasitter-hos-hund-orm/
Artikel om Giardia fra Science KU Life
http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/10841.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar