Attitude :-)

Attitude = udtryksfuld stilling af kroppen.

Hunde bruger attitude hele tiden. De taler med deres kropssprog og derfor er deres attitude deres vigtigste redskab. 

Vores vigtigste redskab er vores sprog. Vi kan tale med hinanden og gør det derfor ofte og længe. Men prøv at tænke over, hvor forskellig disse to kommunikations former er !

Hvis vi skal tale med en udlænding - så vil vi helst tale med dem, i et sprog som vi forstår. Vi er nærmest opgivende, hvis vi skal tale med nogen, hvis sprog vi ikke kender. Det er hundenes hverdag med os. Altså bortset fra at de på ingen måde er opgivende :-)

De færreste af os bryder os om at tale i telefon med en udlænding, alene af den grund at vi nu ikke kan understøtte vores manglende forståelse med vores/modpartens kropssprog. Det er ikke muligt at gestikulerer så vi lettere kan gøre os forståelige.

De som ikke bruger tid på at lærer at læse sin hunds sprog, lærer de små signaler at kende, lærer at se hundens attitude. De får meget svært ved at træne hunden. Det er vores opgave at lærer at kommunikerer med vores hunde. Det er vores opgave hele tiden at være bevidst om hundens attitude. Det at læse hundens attitude og dermed kunne forudsige hvad hundens næste skridt bliver, kan være afgørende i vores træning af hunden.

Et godt eksempel er nogle af de øvelser som rigtig mange bøvler lidt med. Lineføring og fri ved fod. Hvis vi som hundefører blev mere bevidste om at bruge vores krop i disse øvelser så ville vi have en helt anden hund at arbejde med.

Nogle hundefører går i månedsvis fri ved fod, ved blot at stoppe op, når hunden går for langt frem, vente til den atter indfinder sig i positionen, for derefter at fortsætte frem ad nogle meter, for herefter at gentage dette mønster.

Punkt 1: Det tager en evighed at nå fra punkt a til punkt b på denne måde.

Punkt 2: Jeg ser hunde der tror at øvelsen, netop går ud på dette med at gå lidt frem stoppe op og så gå igen.

Punkt 3: Jeg tror ikke at hunden er bevidst om hvad det rent faktisk er der trænes. 

Situationer som denne, bliver ofte en langtrukken og svær opgave at træne sig ud af. Dels fordi rigtig mange går i denne skure alt for længe. Dermed har de længe trænet hunden i at det er sådan her det foregår og at det er det vi træner.  Hvis jeg træner noget med min hund - uanset hvad, og der ikke er fremskridt inden for en uge - så ændre jeg min træning, når vi taler healwork/lydighed.

Prøv istedet at gå med jeres hund. Lav en masse hurtige vendinger 45 grader bagud til venstre. Altså således at I går ind mod hunden når I vender. Brug jeres krop til at vende hunden, således at din krop presser hunden rundt. Hvis du laver vendingerne og iøvrigt går i højt tempo til en start, så vil du ikke på noget tidspunkt bumbe ind i hunden - men hele tiden være lidt på forkant af hunden.

Få nogen til at filme denne seance og kig på din hunds attitude undervejs. Du vil hurtigt se at den bliver meget koncentreret, den vil holde fokus på dig og din næste vending og den vil blive mere afdæmpet i kroppen (sænker halen, bliver lidt mere klar til bevægelse i kroppen).

I starten roser jeg ikke hunden for at følge mig - jeg afventer hundens reaktion på denne øvelse. Jeg ser på hundens attitude. Er det en frisk hanhund der gerne vil være forrest - så venter jeg med at rose ham for at følge mig, til hans attitude viser mig at NU er det dig og mig, jeg er med dig og jeg følger dig. Øvelsen er vildt hård ved os som hundefører - specielt små tykke piger som mig for den kræver god kondition. Der skal arbejdes med hurtig gang, langsom gang og mange vendinger, alt sammen styret af dig.

Er det en tæve der er lidt stille, laver jeg færre vendinger, men roser hende fra starten og belønner hende gerne med at "kyle" en bold som belønning for at have fulgt med i det hæsblæsende tempo.

Dette er for mig healwork. Jeg arbejder med hunden ved hjælp af min krop, jeg fortæller hunden med min krop, at den ikke skal gå foran mig, jeg fortæller hunden med stemme og krop, at den er mega sej og god til det, jeg belønner hurtigt og præcist i forhold til hundens attitude.

Nogle hunde går helt perfekt ved fod, men de puster og er stresset og holder kun positionen, fordi de har erfaret, at de får lov at apporterer, hvis positionen er korrekt. Disse hunde skal have flytte fokus fra apportering, til fokus på hundeføreren. 

Det er hårdt arbejde for hundeføreren, for der er kun en der kan flytte fokus til dig som hundefører og det er dig. Du skal bliver mere interessant at følge, du skal konstant holde fokus på hundens attitude. Masser af healwork og hele tiden 2-3 dummyer på marken. Hunden skal ikke vide hvilken dummy der skal arbejdes på og først når jeres kontakt er genoprettet og hunden har fokus på dig istedet for dummyen, så kan du vælge en dummy at sende på.

Attitude går begge veje. Din attitude er det hunden bedst forstår, tænk over det når du opgivende slår ud med armene, eller højlydt siger "dumme hund" for hvis ordene kommer ud af din mund så kan du være evigt forvisset om at hunden ser det på din krop og læser ordene tydeligere end du kan sige dem. Din attitude er meget vigtig.

Et godt eksempel er når vi på en prøve dag, går ind og ser en opgave. Opgaven er svær og den psyker os bare ved synet. Men den hundefører der retter ryggen, kigger på sin hund og siger - "den svesker vi for det kan vi godt" - har en større chance for at løse opgaven end den hundefører der går bævende ind til opgaven med fokus på alle tænkelige skræk scenarier, der kan udspille sig i løbet af opgaven.

Attitude - dejligt ord, som vi alle skal være meget mere bevidste om. 

Ansvaret er vores. Det er os der træner hund. Det er vores ansvar at hunden lykkes med øvelserne. Tre af de hurtige....

1: Husk din og hundens Attitude
2: Du kan ikke træne hund fra den plet du starter opgaven fra, flyt på dig, vær levende og handle kraftig.

3: Ansvaret er dit, for hunden ønsker at gøre det rigtigt.

Rigtig god træning til jer alle !