En mands tramp...

At gå "en mands tramp" er nok den øvelse jeg laver mest med minde unge hunde. Dels fordi jeg syntes at fri ved fod er mere vigtig end at hente dummyer, men også fordi jeg syntes hundene bliver totalt cool af denne øvelse, hvis den laves rigtigt.

Pedro og jeg har i dag trænet "en mands tramp". Det var virkelig ikke nogen let øvelse for ham, men efter 20-30 minutter og Lineføring/fri ved fod ud til 23 dummyer - så slappede han af og nåede til den konklusion at det nok slet ikke var meningen at han skulle hente nogen dummyer i dag - dygtig dreng.

Imorgen vil jeg se om jeg kan nå at træne endnu en gang "en mands tramp" med Pedro og håbe at han imorgen er lidt hurtigere til at slappe af. Han havde sjovt nok lidt lyd på i dag under den ene pause på vores gå tur - han havde ingen lyd hele dagen igår og tirsdag - men pludselig kom der lidt i dag igen.

Men han er I klar bedring. Han bor nu i hundegård med sin far. Det har givet ham lidt bedre manerer. Paddy vil rigtig gerne lege med Pedro - men ikke rides på eller tonses ind i - så Paddy opdrager alt det han kan. Topper har også opdraget en del på Pedro - så vi ser langsomt at hans mønster ændre sig.

Pedro er sat en del op i foder - for han arbejder noget mere både fysisk og mental her hos os. Han har de seneste dage været på lidt overarbejde, ved at skulle falde til og lærer flokken at kende, så det har krævet lidt mere mad - det var han sjovt nok ganske tilfreds med :-)

Han kan nu også sidde inde i boksen i hundegården - selvom lågen åbnes og først komme ud når han kaldes ud. Det har taget lidt tid at lærer ham at han ikke bare må løbe ud når døre går op - men det er han til gengæld kvik til at lærer :-)

Lidt inspiration....

En af mine dygtige kollegaer i det svenske er Birgitta Stafflund-Wiberg. Hun er knivskarp i sine iagttagelser af hund og hundefører og en af dem jeg søger når jeg selv skal have et spark bagi :-)

Birgitta har skrevet et meget fint indlæg på sin blog. Det syntes jeg at I skal have del i så jeg har tilladt mig at oversætte det fra svensk til dansk.

Det kommer her :-)

Jeg tænker ofte på, hvor meget forskel der er i hestesport og hundesport.

Når ryttere får træning af en anerkendt træner, springundervisning for Peter Eriksson, rider dressur for Lussan eller arbejder military hos Pia Pantsu, så ved alle rytterne at de får lov at slide i det.

Du bliver kvæstet bogstaveligt, vejledningen er klare og ligefrem. Tryg mere på med indersiden af dit ben, sid dybere i sadlen, hold korter på venstre tøjle, mere jævne hænder, støt på højre tøjle, halvt et niveau, hvor mange spring i mellem havde du der osv osv osv. Rytteren er udmattet efter deres lektion og de ved, de har en masse at arbejde med. For at få det bedre, fordi hesten vil fungere bedre for én, fordi de ønsker at nå deres mål, at blive en sand rytter.

Aldrig siger trænerne ”Åh, hvilken sød hest, hvad er hans navn, hvor kommer han fra? 'De siger ikke' Guuuud, hvad god du er ", selvom hesten er god eller, nægter eller er i hånd alle timer. De arbejder individuelt baseret, detaljeret og kun fokusere på, hvor mange forhindringer, du har tid til at hoppe i din time, med en klar forbedring af hestens forberedelse til springet. Du løser problemer og arbejder dig igennem dem. Og rytterne vil ikke blive fornærmet, ikke have tusind undskyldninger eller forklaringer til kritik. De hænger i og kæmper videre.

For at citere Pia Pantsu: dette er fundamentet, markarbejdet og atter markarbejdet, der gælder.

Hvad har det nu med hundetræning at gøre?

Jeg tror nogle gange, at træningen går ud på at have øvelser der lykkes, fællesskab og godbidder. Der er absolut intet galt med det, men spørgsmålet er, hvad vi ønsker at lære, og hvad vi vil have ud af vores trænings timer eller weekends?

Selvfølgelig er det rart at få ros, men ros skal være fortjent når hunden virker perfekt og forbedre sig med instruktionerne, de modtager.

Det er hårdt arbejde at træne dyr til stor succes. Der er ingen magiske tricks, ingen genveje og ingen tryllestave. Det er mange gentagelser, fornemmelsen for hunden, slidsomt arbejde.

Er du villig til det, så får du en lige så god chance som nogen anden, til fuldt ud at lykkes.

Men du skal være forberedt på slid. At arbejde så konsekvent, at starte med fundamentet, med det grundlæggende i uddannelsen,  arbejde gennem hunden trin for trin. Ikke springe et eller flere trin i den bacheloruddannelse til fordel for sjove kurser og øvelser.

Vi arbejder som dette på Björkåsen, med klare instruktioner om, hvad der er galt, hvordan det skal rettes, og at det skal rettes, før man går videre. Indtil næste gang, bør du ... ..osv ..

Undskyldninger er meningsløse og helt uinteressant. Hvad vi ser her og nu er det vi tager udgangspunkt i og arbejder med. Vil du sætte dig et mål og nå det ?

Birgitta Stafflund-Wiberg

Tid til et lille skriv...

Nøj jeg har haft travlt de seneste uger og det kan tydeligt ses på blokken :-) ingen aktivitet overhovedet.  Men jeg vil skrive lidt om de næste par uger fordi jeg har Pedro i træning. Han er en 1 år gammel sort labrador hanhund, som er ejet af Mette. Pedro er hos os fordi Mette blev opereret i sit knæ i mandags og Pedro er en meget aktiv han der har brug for træning i de mest basale lydigheds og daglig dags ting.

Pedro har følgende uhensigsmæssige ting vi førsøger at rette. Hans omgang med andre hunde, hans adfærd i forhold til os, han mangler impulskontrol, han tisser når det passer ham også når han arbejder, han har lyd på når han skal være i ro.

Pedro kom til os i lørdags. Træningen startede med at lærer at være i hundegård. Det gik utrolig nemt - det passede Pedro rigtig godt at have lidt naboer at kigge på i gårdene ved siden af - men han er også rigtig godt tilpas med at ligge ude og følge med i hvad der sker i haven.

Pedro's problem i forhold til andre hunde, er at han er en bulderbasse. Han brager ind i alt og alle og han har sin næse i måsen på alle hundene fra en kant af. Det har givet nogen lussinger, for det tolerere vores tæver på ingen måde. Han mangler ganske enkelt gode manerer. Det arbejder vi rigtig meget på at hjælpe ham med. Lærer ham at alt ikke handler om ham og at han skal dæmpe sig i sin omgang med os og hundene.

Det at lærer sig gode manerer, er noget der er langt lettere når man er en lille hvalp. Det er straks værre, når man har haft et helt år, hvor Pedro har dyrket de knap så gode manerer og så skal ændre denne adfærd. Det tager tid.

Hans tisse adfærd er også under lup. Han bliver bedt om at tisse inden jeg går med ham og så går vi tur uden at tisse undervejs. Dette for at gøre ham opmærksom på at han IKKE skal tisse op af alt han går forbi. Han vil rigtig gerne urinerer hele tiden og det er rigtig uhensigtsmæssigt i forhold til at træne ham til prøver, hvor man ryger ud med et hult drøn hvis ens hanhund tisser.

Det er en proces der kræver at jeg tager ham i snor over alt. Han går i snor ud af hundegården og om til marken for at få lov at tisse. Han går i snor ud af bilen og ind i hundegården, han går i snor fra huset og ud til bilen, han går i snor fra bilen og ind i huset, han går altid i snor når vi transporterer ham fra punkt a til b. Det er omstændigt men nødvendigt !

Han får dagligt øvelser i impuls kontrol og ro. Når vi går en tur og han har fået lov at løbe fri i 10 minutter, så holder vi en pause hvor alle hundene og Pedro sættes af og jeg bare står og nyder naturen. Jeg roser ham dæmpet for at være i ro men ellers siger jeg ingen ting til ham. Det var en meget svær øvelse, de første to dage men nu går det bedre. Denne øvelse kender vores hunde til bevidstløshed.

De ved at de ind imellem sættes af - specielt når jeg afprøver positioner på vores dummy launcherer inden træning. Der skyder jeg launcherer af for at sikre mig at dummyerne lander de steder jeg vil have. Hundene sidder i ro og kigger på, når alt er klar - så går jeg med hundene fri ved fod ud og samler dummyerne op og lader igen.

Denne øvelse kan alle lave. Det handler om at sætte sin hund af og kaste en masse dummyer og gå fri ved fod rundt i terrænet og samle dem op igen. Hvis alle lavede denne øvelse en gang i ugen det første år af hundens liv - så ville vi have hunde der gik super godt fri ved fod, ikke havde lyd på når de sad i ro og som i det hele taget var mere i balance.

Pedro er ikke nået til launcherne endnu men det håber jeg vi når til sidst på ugen. Fortsættelse følger ...