søndag den 9. oktober 2016

Træning og prøver :-)

Efter Påske Cup i lørdags, som var en skøn dag, så har jeg funderet lidt over et par ting. Der er noget jeg er nød til at gøre bedre :-)

Et er at træne hundene til at kunne en masse forskellige discipliner noget ganske andet er at sætte de enkelte discipliner sammen til en prøve opgave og kunne udfører den på en prøve. Der kunne jeg se at der var nogle mangler - nogle små fif og nogle detaljer som jeg havde misset at lærer mine ellers så dygtige kursister :-)

Jeg nød at se jer arbejde med opgaverne i lørdags, for det er i prøve situationen når I får lidt nerver på og I skal præsterer - det er der jeg ser hvor detaljerne skal poleres.

Vi skal ikke fører hundene på en prøve, på samme måde som når vi træner dem. I træningen der korrigerer vi hundene på stemmen hvis de går af linjen, det ville vi aldrig gøre på en prøve, der ville vi starte med at dirigerer - stoppe på fløjten og rette hunden ind på linjen igen.

Men det at bruge stemmen i træningen er noget af det som vi ofte gør og som vi skal huske at pille væk efterhånden som hunden bliver dygtigere.

Et af de punkter hvor jeg virkelig syntes det halter er på stop fløjtet. Rigtig mange hundefører blæser stop på fløjten, hunden stopper ikke, så råber de af hunden, hvis hunden så stopper så dirigerer de videre der fra. Men det hunden lige har lært er at, den skal ignorere stopfløjtet og først stoppe når der bliver råbt.

Hvis vi vil have at hunden stopper på fløjten, så skal vi gøre os selv klart at vi ikke kan træne hunden fra den plet vi står på. Vi er nød til at flytte på os, i denne situation skal vi ud at løbe lidt. Hvis hunden ikke stopper på fløjten så tager jeg benene på nakken, løber ud til hunden, lægger snor på den, går tilbage til den plet hunden befandt sig på, da jeg trykkede på stopfløjten. Her blæser jeg igen stop på fløjten, tager snoren af hunden og efterlader den der. Går tilbage til udgangs punktet og fortsætter dirigeringen.

Det kan godt være at det denne dag kræver 2-3 løbeture - men det gør det måske 3-4 gange over de næste par træninger - så forstår hunden at den skal stoppe på fløjten. Så de 12-16 løbeture er givet rigtig godt ud i længden.

Det som ofte er lidt uheldigt ved at råbe af hunden i træningen er at det let bliver en vane for os hundefører. Det betyder ofte at vi kommer til at gøre det samme når vi er på prøve. Det ligger pludseligt som et mønster i vores træning at når vi udfører opgaven på en prøve og hunden ikke stopper så kommer vi, som det mest naturlige i verden, til at råbe af den.

De seneste år er der strammet op på handlingen af hundene på prøverne. Dels fordi vi bliver dygtigere og dygtigere til at træne og fører hundene, så nu er det ikke længere nok at få dummyen eller vildtet hjem, det skal også gøres effektivt og stilfuldt. Stilfuldt kan være svært at definerer - men i min verden handler det om at barberer alt det overflødig væk. Brug kan de kommandoer, signaler som er nødvendige - resten skal væk.

I lørdags fik begynderklasse hundene det som hedder en tilbage sending. Opgaven er at hundeføreren får udleveret en dummy som lægges der hvor de starter, så gik de fri ved fod frem til næste stok. Sagde pænt goddag til dommeren. Vendte så 90 grader og fik en enkelt markering. Når hunden havde hentet enkelt markeringen, skulle hundeføreren af sig selv vende front mod den udlagte dummy og sende hunden, som en lige ud dirigering.

Der blev vist mange versioner af denne opgave i løbet af dagen. Det var lidt skægt men det gav også stof til eftertanke hos mig.

Alle havde mulighed for at se opgaven fra vente linjen. Det kunne man med fordel have benyttet sig af, således at man vidst hvad opgaven gik ud på, inden man selv skulle starter sin hund på opgaven. Den anden detalje der er i netop dette - er at man kan lærer rigtig meget af at se de andre løse opgaven. Så det var et lille tip til jer :-)

Specielt fordi at nogle af jer var meget nervøse da I skulle ind på opgaven, så hvis I havde set opgaven nogle gange og tænkt den igennem i hovedet, så havde I måske haft lidt mere ro i maven til at lytte til instruktionen :-)

Vi skal træne dette i vores daglige træning ingen tvivl i mit sind om det, vi skal forberede jer bedre til prøven :-)

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Spot on... Tænker jeg til sidst må komme i super kondition med al den indlagte "løbetræning" når der trænes hund 😉
    Kan selv komme til at bruge den "lette løsning" = stemmen.
    Så bestemt et vigtigt fokuspunkt.
    Hilsen Henriette

    SvarSlet