I skrivende stund sidder jeg og planlægger træning, det er der som sådan ikke noget nyt i, bortset fra at træningen nu er på det store terræn, med masser af muligheder. Det er SKØNT !
De fleste af holdene køre fra næste uge i dagslys, det betyder at vi kan lave opgaver med lidt anden sværhedsgrad, vi kan komme til at arbejde med alle hundene på samtidigt - så I ikke har så mange selvtræningsopgaver.
Nu skal hundene istedet mestre at sidde i ro mens andre hunde arbejder og de skal kunne vente på at det bliver deres tur. Det er træning som er vigtig for en retriever. Det at kunne vente tålmodigt på at det bliver min tur, det er en af de vigtigste discipliner vi har :-)
Det er ofte også en af de discipliner at mange hundefører ikke helt får trænet ofte nok. De fleste syntes nok at det er lidt ærgerligt at køre langt til hold træning og så kun få 2 øvelser og en masse vente tid. Men der tager de helt fejl. Det er vente tiden med presset fra de andre hunde som er den vigtigste træning og årsagen til at køre langt for at deltage på hold træning :-)
Allerede igår startede vi med at lægge de to "på vej i åbenklasse" hold sammen og træne i to grupper på marken. Vi nåede meget mere end vi normalt gør og vi fik udnyttet at vi var mange i gruppen. Denne form for træning kan jeg rigtig god lide, så det kommer der mere af :-)
I dag er vejret helt vidunderligt forårs agtigt :-) Jeg har brugt formiddagen på at forberede det kursus vi skal holde i weekenden med de to skønne Norskere Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud. Så jeg har købt blomster og jeg har gjort rent - forårs rent :-)
Nu arbejder jeg på aftenens træning og så på Dirigerings Trippel som starter på mandag og jeg glæder mig SÅ meget til at starte dette kursus :-)
Rigtig god weekend til jer alle der ude. Knæk og bræk til alle jer der skal på prøve i Lisbjerg :-) Til jer der skal på kursus kan jeg bare sige - glæd jer ... Vi glæder os til at se jer :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar