tirsdag den 11. oktober 2016

YES, min hund fejlede en øvelse !

Nogle af de ting der er så utrolig vigtig i træningen af hundene, er balancen på vægtskålen mellem korrektioner og belønninger.

Jeg har mange forskellige hundefører igennem hænderne i løbet af et år. Nogle har "overvægt" på den ene vægtskål - andre har overvægt på den anden vægtskål. Når man har vægten lidt skævt fordelt hænger det ofte sammen med ens personlighed.

Nogle bliver frustreret og sure/vrede når hunden fejler, hvilket hunden tydeligt fornemmer. Ofte har sådanne personer også svært ved at huske at rose hunden for de små detaljer, så den skæve vægt fordeling virkelig bliver skæv. Hundene bliver initiativ løse, de bliver stressede og ofte er hundene meget usikre på deres hundefører.

Andre har nærmest en engels tålmodighed. Hvis hunden fejler, bygger de øvelsen op på ny i en lettere udgave, uden at opdage at hunden faktisk er temmelig fræk og i virkeligheden tester dem :-) Også her tilder vægtskålen. Hunden bliver mere og mere selvstændig og ignorerer hundeførerens signaler.

Ingen af delene er lette at træne sig igennem. Alligevel vover jeg at nævne noget af det som jeg syntes vi alle bør holde os for øje når vi træner hundene.

At gå på Working Test, Markprøver eller andre prøver - det er vores hobby. Vi elsker det. Vi er konkurrence mennesker og vi vil helst opnå resultater og aller helst de gode resultater.

Det er ikke hundens hobby. Alle vores hunde lever udmærket uden at deltage på en eneste prøve eller træning. Det betyder ikke at de ikke elsker at blive trænet eller komme til prøve....

Men det er DIN hobby. Jeg syntes at vi har pligt til at sørger for at vores hunde har det sjovt, mens VI dyrker VORES hobby.

Hvis du vil vinde prøver, så er du nød til at tage en snak med dig selv om, hvordan du vil nå det mål. Det er dig der skal lægge træningsplanen, det er dig der skal knække koden når der er øvelser hunden ikke forstår. Det er dig der skal elske at nørde.

Når hunden fejler i en øvelse - så skal du inden i dig selv sige YES !!!  Nu er der noget at arbejde med. Jeg skal træne denne øvelse med min hund, jeg vil nørde med denne øvelse til den lykkes og er perfekt.

I din træning skal du altid kunne rose og belønne din hund i løbet af træningen. Der er altid noget du kan rose og belønne. Små detaljer kan give meget ros og dermed stor opmuntring til din hund i samarbejdet med dig.

Så husk at ros, opmuntre og vis din begejstring også for de små detaljer :-) Prøv det - det vil helt sikkert forandre din træning.

YES min hund fejlede en øvelse - nu har jeg noget at træne på - I love it :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar