Attitude :-)

Attitude = udtryksfuld stilling af kroppen.

Hunde bruger attitude hele tiden. De taler med deres kropssprog og derfor er deres attitude deres vigtigste redskab. 

Vores vigtigste redskab er vores sprog. Vi kan tale med hinanden og gør det derfor ofte og længe. Men prøv at tænke over, hvor forskellig disse to kommunikations former er !

Hvis vi skal tale med en udlænding - så vil vi helst tale med dem, i et sprog som vi forstår. Vi er nærmest opgivende, hvis vi skal tale med nogen, hvis sprog vi ikke kender. Det er hundenes hverdag med os. Altså bortset fra at de på ingen måde er opgivende :-)

De færreste af os bryder os om at tale i telefon med en udlænding, alene af den grund at vi nu ikke kan understøtte vores manglende forståelse med vores/modpartens kropssprog. Det er ikke muligt at gestikulerer så vi lettere kan gøre os forståelige.

De som ikke bruger tid på at lærer at læse sin hunds sprog, lærer de små signaler at kende, lærer at se hundens attitude. De får meget svært ved at træne hunden. Det er vores opgave at lærer at kommunikerer med vores hunde. Det er vores opgave hele tiden at være bevidst om hundens attitude. Det at læse hundens attitude og dermed kunne forudsige hvad hundens næste skridt bliver, kan være afgørende i vores træning af hunden.

Et godt eksempel er nogle af de øvelser som rigtig mange bøvler lidt med. Lineføring og fri ved fod. Hvis vi som hundefører blev mere bevidste om at bruge vores krop i disse øvelser så ville vi have en helt anden hund at arbejde med.

Nogle hundefører går i månedsvis fri ved fod, ved blot at stoppe op, når hunden går for langt frem, vente til den atter indfinder sig i positionen, for derefter at fortsætte frem ad nogle meter, for herefter at gentage dette mønster.

Punkt 1: Det tager en evighed at nå fra punkt a til punkt b på denne måde.

Punkt 2: Jeg ser hunde der tror at øvelsen, netop går ud på dette med at gå lidt frem stoppe op og så gå igen.

Punkt 3: Jeg tror ikke at hunden er bevidst om hvad det rent faktisk er der trænes. 

Situationer som denne, bliver ofte en langtrukken og svær opgave at træne sig ud af. Dels fordi rigtig mange går i denne skure alt for længe. Dermed har de længe trænet hunden i at det er sådan her det foregår og at det er det vi træner.  Hvis jeg træner noget med min hund - uanset hvad, og der ikke er fremskridt inden for en uge - så ændre jeg min træning, når vi taler healwork/lydighed.

Prøv istedet at gå med jeres hund. Lav en masse hurtige vendinger 45 grader bagud til venstre. Altså således at I går ind mod hunden når I vender. Brug jeres krop til at vende hunden, således at din krop presser hunden rundt. Hvis du laver vendingerne og iøvrigt går i højt tempo til en start, så vil du ikke på noget tidspunkt bumbe ind i hunden - men hele tiden være lidt på forkant af hunden.

Få nogen til at filme denne seance og kig på din hunds attitude undervejs. Du vil hurtigt se at den bliver meget koncentreret, den vil holde fokus på dig og din næste vending og den vil blive mere afdæmpet i kroppen (sænker halen, bliver lidt mere klar til bevægelse i kroppen).

I starten roser jeg ikke hunden for at følge mig - jeg afventer hundens reaktion på denne øvelse. Jeg ser på hundens attitude. Er det en frisk hanhund der gerne vil være forrest - så venter jeg med at rose ham for at følge mig, til hans attitude viser mig at NU er det dig og mig, jeg er med dig og jeg følger dig. Øvelsen er vildt hård ved os som hundefører - specielt små tykke piger som mig for den kræver god kondition. Der skal arbejdes med hurtig gang, langsom gang og mange vendinger, alt sammen styret af dig.

Er det en tæve der er lidt stille, laver jeg færre vendinger, men roser hende fra starten og belønner hende gerne med at "kyle" en bold som belønning for at have fulgt med i det hæsblæsende tempo.

Dette er for mig healwork. Jeg arbejder med hunden ved hjælp af min krop, jeg fortæller hunden med min krop, at den ikke skal gå foran mig, jeg fortæller hunden med stemme og krop, at den er mega sej og god til det, jeg belønner hurtigt og præcist i forhold til hundens attitude.

Nogle hunde går helt perfekt ved fod, men de puster og er stresset og holder kun positionen, fordi de har erfaret, at de får lov at apporterer, hvis positionen er korrekt. Disse hunde skal have flytte fokus fra apportering, til fokus på hundeføreren. 

Det er hårdt arbejde for hundeføreren, for der er kun en der kan flytte fokus til dig som hundefører og det er dig. Du skal bliver mere interessant at følge, du skal konstant holde fokus på hundens attitude. Masser af healwork og hele tiden 2-3 dummyer på marken. Hunden skal ikke vide hvilken dummy der skal arbejdes på og først når jeres kontakt er genoprettet og hunden har fokus på dig istedet for dummyen, så kan du vælge en dummy at sende på.

Attitude går begge veje. Din attitude er det hunden bedst forstår, tænk over det når du opgivende slår ud med armene, eller højlydt siger "dumme hund" for hvis ordene kommer ud af din mund så kan du være evigt forvisset om at hunden ser det på din krop og læser ordene tydeligere end du kan sige dem. Din attitude er meget vigtig.

Et godt eksempel er når vi på en prøve dag, går ind og ser en opgave. Opgaven er svær og den psyker os bare ved synet. Men den hundefører der retter ryggen, kigger på sin hund og siger - "den svesker vi for det kan vi godt" - har en større chance for at løse opgaven end den hundefører der går bævende ind til opgaven med fokus på alle tænkelige skræk scenarier, der kan udspille sig i løbet af opgaven.

Attitude - dejligt ord, som vi alle skal være meget mere bevidste om. 

Ansvaret er vores. Det er os der træner hund. Det er vores ansvar at hunden lykkes med øvelserne. Tre af de hurtige....

1: Husk din og hundens Attitude
2: Du kan ikke træne hund fra den plet du starter opgaven fra, flyt på dig, vær levende og handle kraftig.

3: Ansvaret er dit, for hunden ønsker at gøre det rigtigt.

Rigtig god træning til jer alle !

Stadig Spike og Mento

Jeg har nu trænet i godt 14 dage med både Spike og Mento.

Jeg vil starte med at skrive lidt om Mento. Den største udfordring har været at give ham nogle "sociale kompetancer". Mento har haft svært ved at omgåes andre hunde og mennesker på en nogenlunde dannet måde. Mento er godheden selv  - men han har ingen fornemmelse for gode manerer, så de første 10 dage han var hos os, var det kun det vi brugte tid på.

En af de ting som Mento gør er at han løber ind i de andre hunde. Hvis der er noget mine hunde hader så er det når der kommer en stor teenager drønene og løber lige ind i dem. Mine hunde bliver utrygge og istedet for at løbe rundt ude i terrænet så endte det med at de fleste gik bag mig og Mento løb rundt ude på marken alene.

Det var jeg nød til at gøre noget ved. DuDer, Punktum og Indy er suverænt de af vores hunde der takler bedst at jeg skælder en anden hund ud. Så de fik en del ture med Mento. Mento fik besked af mig hver gang han dummede sig. Det tog tid og det krævede konsekvens og jeg fik nogle løbeture ud i terrænet til ham.

I går var der så for første gang gennembrud. Efter 10 dage med daglige formaninger og tilrettevisninger så lykkedes det endelig at gå en tur hvor Mento vidste at han nu havde forstået hvad jeg mente. Han legede med Punktum og Indy uden at være voldsom, han brød øjeblikkelig en handling og gik væk, når han blev bedt om det og han søgte kontakt med mig af sig selv flere gange på turen. SÅ DEJLIGT.

Han har tabt sig 2 kilo siden han kom, er blevet meget mere muskuløs af alle de lange løbeture og han er langsomt begyndt at forstå vores måde at træne ham på, så det går virkelig fint fremad med ham.

I går blev han røntgen fotograferet og jeg håber at alt er fint, men må naturligvis afventet resultatet fra DKK.

Han er virkelig en fin hund og jeg nyder at træne med ham, så det bliver ikke nemt at skulle formidle ham videre en dag :-)

Så skal vi tale lidt om Spike :-)
Verdens bedste Spike - han er SÅ fin og så herlig en hundehvalp. Han er super kvik i hovedet og han lærer så hurtigt og naturligt at det tager pusten fra mig ind imellem.

Jeg har uploadede lidt video af vores træning tidligere og det gør jeg igen i dag. Jeg ved at der sidder en del der ude og ikke syntes at min klikker træning er god nok - men ved I hvad, I skal ikke være urolige jeg når i mål alligevel :-)
Jeg syntes til gengæld at I skal filme jer selv når I laver et træningspas og sende det til mig så jeg kan lærer lidt af jer :-) Jeg ser nemlig ganske sjældent nogen der viser deres klikker trænings pas.
Når det så er sagt så nægter jeg at lave operant indlæring - jeg guider, har altid gjort det og vil blive ved med det og mine hunde når længere end de fleste i det prøve system jeg ønsker at konkurrerer I så jeg er sikker på at det ikke er helt tosset selv om jeg ikke 100% følger Canis principperne.

Spike er blevet dygtig - han kan nu balje næsten hele vejen rundt til venstre ben, han bliver bedre på sin impulskontrol, vi hænger virkelig ikke med på dut på hånd øvelsen - men ligge ned og gå på bordene det kan han :-)

Nærsøg er han ved at være virkelig sej til. Hjem kald gør han helt kanon. Det er snart tid til at apporterer lidt - så han kan lærer at ELSKE at LØBE :-)

Drenge træning :-)

I denne weekend træner jeg både Spike og Mento.

Spike træner kontakt øvelser. Det er han super sej til - han er næsten umulig at distraherer nu så han går virkelig hurtigt frem, på denne øvelse.

Kontakt øvelsen har en positiv effekt på en masse andre dagligdags ting som f.eks., sit inden døren til hundegården åbnes og sit inden du får din mad. Så de daglige trænings pas bliver også en del af dagligdagen. Den almindelige opdragelse af Spike flettes ind således at hans træningspas kan bruges i flere situationer.

Impulskontrol øvelsen arbejder vi med i flere sammenhæng. Øvelser med klikkeren hvor han tilbydes noget men først får det når han kontrollerer sig selv, tager øjenkontakt eller bare holder sig i ro. Disse øvelser bruges når vi skal ind og ud af en dør. Døren åbenes lidt og hvis Spike går frem så lukkes døren bare igen.

Vi fletter allerede nu bliv øvelsen stille ind, under hverdags sysler. Jeg går ofte ud af en dør uden at Spike skal gå med, så han skal blive tilbage. Det bliver han bedre og bedre til.

Balje øvelsen træner vi nu mere flittigt. Faktisk startede jeg på den i onsdags og fik så ikke trænet torsdag og fredag. Det viste sig at være en god plan. Da jeg idag tog baljen frem - gik han straks frem og duttede på den. Jeg belønnede kontakt til baljen et par gange og startede så på at guide ham op på baljen.

Hvert træningspas består af 10-12 godbidder. Altså 10-12 øvelser der belønnes med en godbid. Efter første træningspas gik det op for ham at han skulle op på baljen. Herefter havde vi et fint træningspas med op på baljen, belønninger for at stå på baljen og så ned af baljen.
Sidste træningspas var op og ned af baljen og få skridt på bagparten, jo jo den lille fyr er kvik i pæren :-)

Mento træner jeg "sit and hold" med. Han er urolig og lidt voldsom, så jeg træner primært at han kan sidde roligt med dummyen i munden. Jeg har trænet 1. træningspas i går aftes og et her til eftermiddag, som I kan se video af herunder.

Efter dette træningspas - valgte jeg en ny apporterings genstand for at styrke ham i at holde forskellige emner og holde det roligt i munden - den gule plastik apport er tung og knap så indbydende at tygge/flytte i munden.

Mento har også en udfordring ude. Han kan godt apporterer lige ud og hjem hvis der ikke er andre hunde tilstede - men er der andre hunde til stede så bliver han lidt teenage agtig og syntes at alle skal se hvor hurtig og dygtig han er - så han kommer rundt på marken. 

Idag har han trænet alene med mig - dels for at vi kan lærer hinanden at kende og for at jeg kan tage lidt af det voldsomme af ham. Første gang jeg lavede et hjemkald med ham topederede han mig med sine godt 30 kg - det fik han ikke ros for kan jeg hilse at sige :-(

Så inden videoen med den udendørs apportering, har jeg trænet en del hjemkald, hvor han skal stoppe og sætte sig foran mig. Det er ikke tilladt at rører mig. Det blev til 3 indkald, så forstod han hvad det var, jeg ønskede af ham.

Mento er 1 år gammel og efter Ketchup/Indy. Han er ikke kommet for at blive, jeg skal finde en markprøve mand/dame, som har lidt ambitioner om at gå på prøve med ham.

Tid til reflektion

Nu står den mørke tid for døren. For mange betyder det at vi går lidt i hi og ikke har så gode muligheder for at træne vores kære hunde, andet end i weekenderne. For andre er det den bedste tid på året med masser af jagter, A-prøver og præcis nu skal hundenes træning over sommeren stå sin prøve.

For mig er vinteren den tid hvor jeg nørder med detaljerne. Det er den tid på året hvor jeg reflektere over de prøver jeg har deltaget på, tænker igennem hvor mine hunde havde svage punkter, men bestemt også hvor de var stærke.

Hos Potepower er vinter tiden - nørde tid. Vi dvæler ved forskellige dirigerings øvelser, som bliver ned delt i detaljer og trænet. I sidste uge nørdede flere af holdene med back øvelsen, samt nærsøget. I den kommende uge skal vi arbejde lidt med side dirigeringer, samt det at hente en bestemt dummy af 2 eller 3 stk med en vinkel der snævres ind, over et par apporteringer.

Samtidigt er jeg gået i krig med at forsøge at filme lidt på Spike. Vi er nemlig lige startet op med at lærer ham klikkeren. Det var han ret hurtig til at fatte , man er vel en labrador :-)

Kontakt øvelsen gik også klokke rent ind. Så nu er vi igang med at bestige bjerget "baljen" :-)

Hvis du vil se lidt video af hans udvikling kan du følge ham her på bloggen, hvor jeg lægger lidt film op af træningen.

En lille video af det første møde med baljen. Ofte er det denne øvelse som kan være svær for mange - altså opstarten - fordi der ikke sker helt så meget og udviklingen i øvelsen kan være langsom og det er den også for mig, indtil jeg begynder at guide :-)

Lidt impulskontrol fik vi også trænet igår så der kom også en lille film ud af det :-)

Denne øvelse kommer jeg til at lave en del med ham, for han er vældig lystig :-)

Den skønne hvalpe tid :-)

Hvalpe hos kennel Quickstepers efter Kayteens Star At Meadowlark alias Paddy 

I denne tid har jeg et skønt hvalpe hold. Der går 4 dygtige hvalpe på dette hold og de er alle super lette at træne - de har dygtige hundefører der er engageret og motiveret for at arbejde med de små nye hunde, nye håb kan man sige for det er de for os alle.

Jeg elsker at have hvalpe hold og ville gerne have flere hvalpehold, men mangler pladsen i min kalender :-)

Inspireret af en god bekendt som også lige har fået en hvalp. Men nok også mine egne abstinenser fordi jeg for første gang i mange år ikke har haft hvalpe denne sommer i egen kennel. Ja så sad jeg denne regnvejrsdag og blev lidt filosofisk ! Regnen trommede på ruden og torden buldrede i det fjerne....

Skrive lysten kom op i mig og versene flød ....

Hvalpe digt 🌈

Livet er en dans på roser

Med torne og fæle gloser

Jeg retter ind og retter op

Lader ske, før jeg siger stop

Balance, ros og snudedut

Slippe, afled og spring badut

Hvis du kan og hvis du vil

Din fornemmelse, vil få det til

En fin balance er ikke statisk

Men hvalpetræning er næsten magisk

Masser af glæde, leg og sjov

Et stænk disciplin og en hel del lov

Til at prøve, se og fejle

Og få filet de sorte negle

Til at tilgive og give slip

Læring foregår i korte klip

Balance, ro og snudedut

Er blot en del, af min salut

Disciplin, er for hvalpen nemt

Tydelighed, kan for dig være slemt

Husk blot på, at et enkelt blik

Kan støtte let, for at få et klik

Placeboard, Balje, impuls og kontakt

Mange ting, skal falde i hak

Let! Nej det er svært

At forme og få det lært

Selvtillid og løbe lyst

At svømme frisk til næste kyst

Sikke en hvalp, mon I vil sejre

Du pokaler i det fjerne vejre

Men husk nu på I sejrens rus 

Tillid og træning, er jeres sus.

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen....

Hvis er du, hvis er du.......  Jeg er sgu min egen 😜

Et skønt lille børne rim, som jeg har med mig fra min barndom. Det er starten på dette blog indlæg, der som så ofte før, er inspireret af samtaler i slyngelstuen eller under træningen.

Da jeg i sidste uge skrev lidt om det at være ny i hundeverden, glemte jeg en helt masse ... det er der flere der har gjort mig opmærksom på 😍  Men der kan jo skrives meget om det at være ny, så uanset om jeg havde skrevet en tyk bog, så ville der nok være noget jeg havde glemt. Det var mere ment som en lille øjenåbner for os gamle elefanter og også en retfærdighed for alle de nye, som absolut ikke er alene om at syntes, det ind imellem er lidt svært.

Men der er en ting som jeg får lyst til at dvæle lidt ved og som hænger sammen med det lille fine børne rim om katten.

Når jeg går på kursus med egne hunde så er jeg viden begærlig. Jeg suger alt til mig, jeg tager notater på min telefon undervejs - jeg optager video undervejs. Når jeg kommer hjem så laver jeg flere notater, skriver ting til min samling af øvelser og trænings metoder.

Men der er en ting jeg sjældent piller ved, yderst sjældent ændre på, yderst sjældent fordi jeg ikke vil skrive aldrig.

Det er min egen handling af mine hunde. Jeg har ritualer jeg bruger for alt og de er fuldstændig ens hver gang jeg sender min hund eller handler på min hund.

Så er der nogen der vil sige.... Jamen ind imellem gør du ting som du ikke selv er klar over - JEPS ! Det vil jeg godt ændre på. Hvis nogen siger at min højre arme flagre ud til siden hver gang jeg med venstre skubber min hund back - så skal det naturligvis ændres... Men det er ikke det jeg mener.

Det som jeg ikke ændre på er mine ritualer. Alle jeg kender der har gjort sig lidt i hund i nogle år, har deres egne ritualer. Jeg tror at det for hundene er vigtigt at have et ritual, det gør det nemmere for hunden, hvis der sendes på en bestemt måde.

Det vil jeg ikke ændre på, uanset hvor godt et argument en træner/instruktør kan have, hvis altså det virker i forvejen. Hvis det ikke virker eller der er problemer af den ene eller anden slags, så kan det give god mening at ændre et ritual. Men så skal man starte helt forfra og det tager tid, det er ikke noget man gør hen over natten.

Tænk på at de som vinder prøver alle har deres egen stil - de har fundet deres vej, de er blevet "sin egen" som katten på vejen.

Vi har en gang lavet "Gæt og grimasser" på handlere. Visse personer i vores klub handler så specielt at de let kan genkendes. Det syntes jeg er godt. Det er godt at have så tydeligt et ritual at mennesker kan genkende det - for så kan ens hund helt sikkert også.

Når du er på kursus, så tro ikke at du får en top hund, fordi du kopierer en tophandlers måde at handle på. Det ritual den enkelte har, er ikke kun en serie af fysiske handlinger, det er også en serie af fornemmelser hund og fører imellem. Et ritual der er oparbejdet gennem tiden og som gør at hund og fører smelter sammen i et, i præcis denne handling.

Det at bliver en dygtig hundefører er at finde sin egen vej. Fornemme sin hund, fornemme hvad der virker for præcis din hund og dig.

Du skal finde din stil, du skal være din egen kat på vejen.

Der ud over skal du suge alt hvad du kan ud af et kursus. Noterer dig guld korn om unghundene selvom du går med en voksen hund, noterer dig øvelser og formål, noterer dig virkning af forskellige handlings modeller, som måske kan bruges senere i livet :-)

Rigtig god tur ud af vejen......... min egen !

Kan du huske da du var ny.....

Sikke en overskrift.... :-) Den kan betyde meget, tolkes på mange måder, så jeg må hellere uddybe bare lidt.

Måske er du helt ny hundeejer, helt ny hundefører - du står med din lille retriever hvalp eller unghund og syntes at det er en svær tid med alt det nye. Nye udtryk, nye måder at tænke på, ny måde at se naturen på, ny måde at se andre på, særligt dem med hund, nyt udstyr, nyt tøj, nye samtale emner ved middagsbordet, ny måde at bruge penge og fritid på. Du er endnu ikke smittet med bacillen :-)

Måske er du gammel i gårde og går med din 5. eller 9. hund, du forstår alle udtrykkene, du ser ikke længere naturen, men istedet mulighederne for en god markering eller dirigering, du ser alle de andre og opfatter dem som venner og konkurrenter, du har ikke så meget udstyr men det rigtige udstyr, du har også det rigtige tøj, som virker for dig, du har lange samtaler både ved middagsbordet og med hundevennerne, du bruger alt din fritid og spare penge på din hobby - at gå med hund. Du ER smittet med bacillen :-)

Den tovlige hunde-bacille 😍

Jeg er smittet med bacillen. Jeg elsker at træne hund, jeg elsker at gå på prøve og jeg elsker at være hundeejer. Jeg er heldig... Rigtig heldig for jeg har også det der "hund" som mit job. Jeg træner hunde og jeg opdrætter hunde.

Heldig fordi jeg ikke bliver fastlåst i en ramme. Jeg er hele tiden omgivet af nye hundeejere, der minder mig om at udtryk som markering, søg, dirigering, signaler osv. ikke er så lige til for alle, ikke er noget indforstået snak. Nej det er nyt for rigtig mange, af mine kursister.

Mine dygtige kursister er super søde til at minde mig om, at jeg er en gammel elefant. Jeg bliver hurtigt og præcist mindet om det, når jeg slynger ord ud som de måbende modtager, for hurtigt at spørger om disse ord, også findes i en dansk forståelig udgave :-)

Jeg er medlem i både RJK og DRK. To efterhånden gamle og veletablerede klubber. Jeg nyder at gå på prøve i begge klubber. Jeg fortæller mine kursister at de skal være medlem og helst af begge klubber - men medlem skal de være. De skal ud på prøverne - de skal ud og mærke pulsen og glæden ved et godt 20 tal eller en bestået/udmærkelse og også smerten ved et 0/ikke bestået.

Det er glæden og jublen over de gode resultater, der gør at vi rejser os ved det træ vi faldt ved og træner videre. Det er den glæde jeg forsøger at ind printe mine kursister, jeg forsøger at smitte dem med bacillen, den samme glæde som jeg har hver dag, når jeg går ud med mine hunde.

Ind imellem lægger jeg også skulder til, når oplevelsen er barsk. Når en prøvetilrettelægger har glemt, at klubbens prøver er for alle medlemmerne. Ikke kun eliten, også dem med en helt almindelig retriever, som måske ovenikøbet af en anden type end den gængse markprøve model.

Når prøven er lavet så svær, at de måtte køre hjem efter 3 poster, uden at have fået en dummy hjem. Det er svært. Svært fordi man har trænet længe, brugt tid på at køre langt og penge i prøve gebyr. Der lægger jeg skulder og øre til, lytter og bearbejder - så vi atter er klar til at gå på prøve igen.

Jeg er selv, altid ærlig og giver feed back, på både det gode og det dårlige, når jeg er på prøve. Husker at give feedback til dommere og prøveledere, husker at takke kaster og udlægger inden jeg forlader en post. Ikke alle er lige gode til at modtage kritikken, men rosen går altid rent ind. Vi har alle brug for ros. Vi har alle brug for at få feed back, også den negative. Ellers risikerer vi at blive i vores egen ramme, der hvor vi ser verden mest rigtig.

Vinderklassen i DRK og RJK prøverne, er modsat begynder og åbenklasse, blevet mere underholdning af hundeførerne, hvor det jagt realistiske er afløst af mere konkurrence betonede opgaver. Det er rene konkurrence klasser, for at underholde os, der dyrker denne skønne sport. Underholdning af hundeejere, der har jagtprøver som hobby. Konkurrencer kan vi også kalde det - men flere og flere ynder at kalde prøverne for underholdning og det er nok også mere rigtigt 😉

Begynderklassen og åbenklassen er de jagtrealistiske klasser. Det er kvalitetsbedømmelse af hundene. Her bedømmes i begynderklassen talentet som jagthund, ikke den færdig dresserede jagthund, så her er der plads til fejl og mangler. I åbenklassen er det den færdig dresserede jagthund, der er til bedømmelse. Her er der ikke plads til fejl og mangler - der skal tingene være i orden, for at opnå den eftertragtede 1.præmie.

Jeg har altid rost DRK for at have et kanon flot prøve system. Et system, der i modsætning til vores omkring liggende naboer, er imødekommende, for den nye retriever ejer. Vi har 2 overkommelige prøver for den nye retriever ejer. Brugsprøven og Begynderklasse prøven.

Det er på disse prøver, at de første spæde skridt tages til et langt og sundt klub liv. Det er her vores nye medlemmer møder klubben. Det er her konkurrence lysten og lysten til at være en aktiv del af vores klub, stille og roligt bygges op.

I flere af vores nabo lande er både begynder- og åbenklasserne meget sværere og mere omfattende end i Danmark. Det ses også på antallet af hunde, der kommer til start i begynderklasserne. Det er ganske enkelt for svært, at overskue at træne til disse prøver. Klubberne døjer med frivillige for der er ikke en naturlig tilgang, af nye medlemmer der smittes af bacillen.

Jeg syntes det er vigtigt at vi holder fast i at vi har nogle overkommelige prøver, der forholdsvis let kan trænes til. Hvor opgaverne i prøve sammenhæng vurderes nøje, så alle kan deltage og føle sig velkommen. At man kan læse et reglementet og have en fornemmelse af, hvad der forventes af en i den pågældende klasse, så man ikke møder uforberedt.

I DRK har vi et super fint system - vi kan langsomt og sikkert få nye medlemmer igang. Regionerne er super dygtige til at lave en masse lobby arbejde, der forbereder nye medlemmer på både frivilligt arbejde i regionen og på konkurrencelivet på prøverne.

Jeg syntes det er skønt at RJK har lavet den nye unghundeprøve i år. Dog syntes jeg at den skal være officiel. Ellers giver den ikke mening i min verden. Selve prøven er så fin, at den burde være officiel.

Begge klubber har reglementer der beskriver prøverne. I både RJK og DRK regi findes et Markprøve reglement og et WT reglement.

I RJK er markprøve reglementet udelukkende omfattende A-prøver, idet klubben ikke har koldt vildts prøver. Så en markprøve i RJK er en jagt hvor der fælles levende fugl for hundene. Øvrige prøver i RJK er Apporteringsprøver og Workingtest. Reglerne er rigtig godt beskrevet. Der er en grundig beskrivelse, med angivelse af prøve vejledning, prøvens form og indhold, karaktergivning og bedømmelse. Jeg har aldrig været itvivl om opgaverne da jeg startede på prøve for 2 år siden. Alt var let at læse sig til, så jeg mødte velforberedt.

På B-prøverne i DRK er der påskrevet afstande i de enkelte klasser, hvor det er vildt med god fært for hundene. Det er let for de nye at læse sig til hvilke forventninger der er, til løsning af opgaverne. Dommerne skal bedømme hunden og førerens arbejde, dommeren skal være vejledende og imødekommende. Det er en god og konkret beskrivelse, som alle nye forstår.

På WT'erne er der ikke angivet afstande i de enkelte klasser i DRK regi. Der er det op til prøvetilrettelæggerens sunde fornuft, at læne sig op af de gængse afstande i de enkelte klasser. For nye medlemmer er det umuligt at læse sig til, hvad der kan være af opgaver på en WT og hvad der forventes i de enkelte klasser. Det syntes jeg godt kunne gøres bedre. Lidt for meget er for indstuderet, for os der har været med længe og lidt for meget er overladt til prøvelederens sunde fornuft.

Tilbage til overskriften for dette blog indlæg....... 
Hvis vi skal kunne byde de nye velkommen - så skal vi alle kunne huske tilbage på den gang vi selv var nye. Vi skal sørger for at vi laver begynderklasserne til begynderne. Vi skal ikke forære nogen, noget eller på anden vis stikke nogen blår i øjnene, vi skal være fair og reelle i forhold til vores prøve reglementer.
Der vil altid være diskussion om point og om fairness, men vi skal være ærekære med det arbejde vi alle gør i klubben. Hundeførerne skal møde velforberedte og de skal være selv kritiske. Prøve tilrettelæggeren skal sætte en ære i, at lave en god opgaver, jagt realistiske med en god udnyttelse af terrænet. Dommerne skal dømme så ensartet og fair som muligt, med øje for det positive og veludførte arbejde.
Det skylder vi hinanden og vores elskede "sport", men i særdeleshed avlen af vores fantastiske racer som prøverne ligger til grund for, når vi udvælger avlsmateriale. Der må ikke herske tvivl om rigtigheden af et resultat eller en titel. Det vil gøre resultater og avls arbejde utroværdigt.


Men vigtigst af alt. Vi skal tilføre klubberne nye medlemmer, nye kræfter der kan tage over for os. De skal opleve en fair og reel behandling af alle. De skal smittes med bacillen, så også de har lyst til at fører hund på prøver, hjælpe i klubben og regionerne, de skal bliver forelsket i retriever arbejdet :-)

Det er vores alles fælles ansvar at vi hjælpes ad med at holde os på sporet....