onsdag den 5. juli 2017

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen....

Hvis er du, hvis er du.......  Jeg er sgu min egen 😜

Et skønt lille børne rim, som jeg har med mig fra min barndom. Det er starten på dette blog indlæg, der som så ofte før, er inspireret af samtaler i slyngelstuen eller under træningen.

Da jeg i sidste uge skrev lidt om det at være ny i hundeverden, glemte jeg en helt masse ... det er der flere der har gjort mig opmærksom på 😍  Men der kan jo skrives meget om det at være ny, så uanset om jeg havde skrevet en tyk bog, så ville der nok være noget jeg havde glemt. Det var mere ment som en lille øjenåbner for os gamle elefanter og også en retfærdighed for alle de nye, som absolut ikke er alene om at syntes, det ind imellem er lidt svært.

Men der er en ting som jeg får lyst til at dvæle lidt ved og som hænger sammen med det lille fine børne rim om katten.

Når jeg går på kursus med egne hunde så er jeg viden begærlig. Jeg suger alt til mig, jeg tager notater på min telefon undervejs - jeg optager video undervejs. Når jeg kommer hjem så laver jeg flere notater, skriver ting til min samling af øvelser og trænings metoder.

Men der er en ting jeg sjældent piller ved, yderst sjældent ændre på, yderst sjældent fordi jeg ikke vil skrive aldrig.

Det er min egen handling af mine hunde. Jeg har ritualer jeg bruger for alt og de er fuldstændig ens hver gang jeg sender min hund eller handler på min hund.

Så er der nogen der vil sige.... Jamen ind imellem gør du ting som du ikke selv er klar over - JEPS ! Det vil jeg godt ændre på. Hvis nogen siger at min højre arme flagre ud til siden hver gang jeg med venstre skubber min hund back - så skal det naturligvis ændres... Men det er ikke det jeg mener.

Det som jeg ikke ændre på er mine ritualer. Alle jeg kender der har gjort sig lidt i hund i nogle år, har deres egne ritualer. Jeg tror at det for hundene er vigtigt at have et ritual, det gør det nemmere for hunden, hvis der sendes på en bestemt måde.

Det vil jeg ikke ændre på, uanset hvor godt et argument en træner/instruktør kan have, hvis altså det virker i forvejen. Hvis det ikke virker eller der er problemer af den ene eller anden slags, så kan det give god mening at ændre et ritual. Men så skal man starte helt forfra og det tager tid, det er ikke noget man gør hen over natten.

Tænk på at de som vinder prøver alle har deres egen stil - de har fundet deres vej, de er blevet "sin egen" som katten på vejen.

Vi har en gang lavet "Gæt og grimasser" på handlere. Visse personer i vores klub handler så specielt at de let kan genkendes. Det syntes jeg er godt. Det er godt at have så tydeligt et ritual at mennesker kan genkende det - for så kan ens hund helt sikkert også.

Når du er på kursus, så tro ikke at du får en top hund, fordi du kopierer en tophandlers måde at handle på. Det ritual den enkelte har, er ikke kun en serie af fysiske handlinger, det er også en serie af fornemmelser hund og fører imellem. Et ritual der er oparbejdet gennem tiden og som gør at hund og fører smelter sammen i et, i præcis denne handling.

Det at bliver en dygtig hundefører er at finde sin egen vej. Fornemme sin hund, fornemme hvad der virker for præcis din hund og dig.

Du skal finde din stil, du skal være din egen kat på vejen.

Der ud over skal du suge alt hvad du kan ud af et kursus. Noterer dig guld korn om unghundene selvom du går med en voksen hund, noterer dig øvelser og formål, noterer dig virkning af forskellige handlings modeller, som måske kan bruges senere i livet :-)

Rigtig god tur ud af vejen......... min egen !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar