Hvis er du, hvis er du....... Jeg er sgu min egen 😜
Et skønt lille børne rim, som jeg har med mig fra min barndom. Det er starten på dette blog indlæg, der som så ofte før, er inspireret af samtaler i slyngelstuen eller under træningen.
Da jeg i sidste uge skrev lidt om det at være ny i hundeverden, glemte jeg en helt masse ... det er der flere der har gjort mig opmærksom på 😍 Men der kan jo skrives meget om det at være ny, så uanset om jeg havde skrevet en tyk bog, så ville der nok være noget jeg havde glemt. Det var mere ment som en lille øjenåbner for os gamle elefanter og også en retfærdighed for alle de nye, som absolut ikke er alene om at syntes, det ind imellem er lidt svært.
Men der er en ting som jeg får lyst til at dvæle lidt ved og som hænger sammen med det lille fine børne rim om katten.
Når jeg går på kursus med egne hunde så er jeg viden begærlig. Jeg suger alt til mig, jeg tager notater på min telefon undervejs - jeg optager video undervejs. Når jeg kommer hjem så laver jeg flere notater, skriver ting til min samling af øvelser og trænings metoder.
Men der er en ting jeg sjældent piller ved, yderst sjældent ændre på, yderst sjældent fordi jeg ikke vil skrive aldrig.
Det er min egen handling af mine hunde. Jeg har ritualer jeg bruger for alt og de er fuldstændig ens hver gang jeg sender min hund eller handler på min hund.
Så er der nogen der vil sige.... Jamen ind imellem gør du ting som du ikke selv er klar over - JEPS ! Det vil jeg godt ændre på. Hvis nogen siger at min højre arme flagre ud til siden hver gang jeg med venstre skubber min hund back - så skal det naturligvis ændres... Men det er ikke det jeg mener.
Det som jeg ikke ændre på er mine ritualer. Alle jeg kender der har gjort sig lidt i hund i nogle år, har deres egne ritualer. Jeg tror at det for hundene er vigtigt at have et ritual, det gør det nemmere for hunden, hvis der sendes på en bestemt måde.
Det vil jeg ikke ændre på, uanset hvor godt et argument en træner/instruktør kan have, hvis altså det virker i forvejen. Hvis det ikke virker eller der er problemer af den ene eller anden slags, så kan det give god mening at ændre et ritual. Men så skal man starte helt forfra og det tager tid, det er ikke noget man gør hen over natten.
Tænk på at de som vinder prøver alle har deres egen stil - de har fundet deres vej, de er blevet "sin egen" som katten på vejen.
Vi har en gang lavet "Gæt og grimasser" på handlere. Visse personer i vores klub handler så specielt at de let kan genkendes. Det syntes jeg er godt. Det er godt at have så tydeligt et ritual at mennesker kan genkende det - for så kan ens hund helt sikkert også.
Når du er på kursus, så tro ikke at du får en top hund, fordi du kopierer en tophandlers måde at handle på. Det ritual den enkelte har, er ikke kun en serie af fysiske handlinger, det er også en serie af fornemmelser hund og fører imellem. Et ritual der er oparbejdet gennem tiden og som gør at hund og fører smelter sammen i et, i præcis denne handling.
Det at bliver en dygtig hundefører er at finde sin egen vej. Fornemme sin hund, fornemme hvad der virker for præcis din hund og dig.
Du skal finde din stil, du skal være din egen kat på vejen.
Der ud over skal du suge alt hvad du kan ud af et kursus. Noterer dig guld korn om unghundene selvom du går med en voksen hund, noterer dig øvelser og formål, noterer dig virkning af forskellige handlings modeller, som måske kan bruges senere i livet :-)
Rigtig god tur ud af vejen......... min egen !
onsdag den 5. juli 2017
lørdag den 24. juni 2017
Kan du huske da du var ny.....
Sikke en overskrift.... :-) Den kan betyde meget, tolkes på mange måder, så jeg må hellere uddybe bare lidt.Måske er du helt ny hundeejer, helt ny hundefører - du står med din lille retriever hvalp eller unghund og syntes at det er en svær tid med alt det nye. Nye udtryk, nye måder at tænke på, ny måde at se naturen på, ny måde at se andre på, særligt dem med hund, nyt udstyr, nyt tøj, nye samtale emner ved middagsbordet, ny måde at bruge penge og fritid på. Du er endnu ikke smittet med bacillen :-)
Måske er du gammel i gårde og går med din 5. eller 9. hund, du forstår alle udtrykkene, du ser ikke længere naturen, men istedet mulighederne for en god markering eller dirigering, du ser alle de andre og opfatter dem som venner og konkurrenter, du har ikke så meget udstyr men det rigtige udstyr, du har også det rigtige tøj, som virker for dig, du har lange samtaler både ved middagsbordet og med hundevennerne, du bruger alt din fritid og spare penge på din hobby - at gå med hund. Du ER smittet med bacillen :-)
Den tovlige hunde-bacille 😍
Jeg er smittet med bacillen. Jeg elsker at træne hund, jeg elsker at gå på prøve og jeg elsker at være hundeejer. Jeg er heldig... Rigtig heldig for jeg har også det der "hund" som mit job. Jeg træner hunde og jeg opdrætter hunde.
Heldig fordi jeg ikke bliver fastlåst i en ramme. Jeg er hele tiden omgivet af nye hundeejere, der minder mig om at udtryk som markering, søg, dirigering, signaler osv. ikke er så lige til for alle, ikke er noget indforstået snak. Nej det er nyt for rigtig mange, af mine kursister.
Mine dygtige kursister er super søde til at minde mig om, at jeg er en gammel elefant. Jeg bliver hurtigt og præcist mindet om det, når jeg slynger ord ud som de måbende modtager, for hurtigt at spørger om disse ord, også findes i en dansk forståelig udgave :-)Jeg er medlem i både RJK og DRK. To efterhånden gamle og veletablerede klubber. Jeg nyder at gå på prøve i begge klubber. Jeg fortæller mine kursister at de skal være medlem og helst af begge klubber - men medlem skal de være. De skal ud på prøverne - de skal ud og mærke pulsen og glæden ved et godt 20 tal eller en bestået/udmærkelse og også smerten ved et 0/ikke bestået.
Det er glæden og jublen over de gode resultater, der gør at vi rejser os ved det træ vi faldt ved og træner videre. Det er den glæde jeg forsøger at ind printe mine kursister, jeg forsøger at smitte dem med bacillen, den samme glæde som jeg har hver dag, når jeg går ud med mine hunde.
Ind imellem lægger jeg også skulder til, når oplevelsen er barsk. Når en prøvetilrettelægger har glemt, at klubbens prøver er for alle medlemmerne. Ikke kun eliten, også dem med en helt almindelig retriever, som måske ovenikøbet af en anden type end den gængse markprøve model.
Når prøven er lavet så svær, at de måtte køre hjem efter 3 poster, uden at have fået en dummy hjem. Det er svært. Svært fordi man har trænet længe, brugt tid på at køre langt og penge i prøve gebyr. Der lægger jeg skulder og øre til, lytter og bearbejder - så vi atter er klar til at gå på prøve igen.Jeg er selv, altid ærlig og giver feed back, på både det gode og det dårlige, når jeg er på prøve. Husker at give feedback til dommere og prøveledere, husker at takke kaster og udlægger inden jeg forlader en post. Ikke alle er lige gode til at modtage kritikken, men rosen går altid rent ind. Vi har alle brug for ros. Vi har alle brug for at få feed back, også den negative. Ellers risikerer vi at blive i vores egen ramme, der hvor vi ser verden mest rigtig.
Vinderklassen i DRK og RJK prøverne, er modsat begynder og åbenklasse, blevet mere underholdning af hundeførerne, hvor det jagt realistiske er afløst af mere konkurrence betonede opgaver. Det er rene konkurrence klasser, for at underholde os, der dyrker denne skønne sport. Underholdning af hundeejere, der har jagtprøver som hobby. Konkurrencer kan vi også kalde det - men flere og flere ynder at kalde prøverne for underholdning og det er nok også mere rigtigt 😉
Begynderklassen og åbenklassen er de jagtrealistiske klasser. Det er kvalitetsbedømmelse af hundene. Her bedømmes i begynderklassen talentet som jagthund, ikke den færdig dresserede jagthund, så her er der plads til fejl og mangler. I åbenklassen er det den færdig dresserede jagthund, der er til bedømmelse. Her er der ikke plads til fejl og mangler - der skal tingene være i orden, for at opnå den eftertragtede 1.præmie.
Jeg har altid rost DRK for at have et kanon flot prøve system. Et system, der i modsætning til vores omkring liggende naboer, er imødekommende, for den nye retriever ejer. Vi har 2 overkommelige prøver for den nye retriever ejer. Brugsprøven og Begynderklasse prøven.
Det er på disse prøver, at de første spæde skridt tages til et langt og sundt klub liv. Det er her vores nye medlemmer møder klubben. Det er her konkurrence lysten og lysten til at være en aktiv del af vores klub, stille og roligt bygges op.
I flere af vores nabo lande er både begynder- og åbenklasserne meget sværere og mere omfattende end i Danmark. Det ses også på antallet af hunde, der kommer til start i begynderklasserne. Det er ganske enkelt for svært, at overskue at træne til disse prøver. Klubberne døjer med frivillige for der er ikke en naturlig tilgang, af nye medlemmer der smittes af bacillen.
Jeg syntes det er vigtigt at vi holder fast i at vi har nogle overkommelige prøver, der forholdsvis let kan trænes til. Hvor opgaverne i prøve sammenhæng vurderes nøje, så alle kan deltage og føle sig velkommen. At man kan læse et reglementet og have en fornemmelse af, hvad der forventes af en i den pågældende klasse, så man ikke møder uforberedt.
I DRK har vi et super fint system - vi kan langsomt og sikkert få nye medlemmer igang. Regionerne er super dygtige til at lave en masse lobby arbejde, der forbereder nye medlemmer på både frivilligt arbejde i regionen og på konkurrencelivet på prøverne.Jeg syntes det er skønt at RJK har lavet den nye unghundeprøve i år. Dog syntes jeg at den skal være officiel. Ellers giver den ikke mening i min verden. Selve prøven er så fin, at den burde være officiel.
Begge klubber har reglementer der beskriver prøverne. I både RJK og DRK regi findes et Markprøve reglement og et WT reglement.
I RJK er markprøve reglementet udelukkende omfattende A-prøver, idet klubben ikke har koldt vildts prøver. Så en markprøve i RJK er en jagt hvor der fælles levende fugl for hundene. Øvrige prøver i RJK er Apporteringsprøver og Workingtest. Reglerne er rigtig godt beskrevet. Der er en grundig beskrivelse, med angivelse af prøve vejledning, prøvens form og indhold, karaktergivning og bedømmelse. Jeg har aldrig været itvivl om opgaverne da jeg startede på prøve for 2 år siden. Alt var let at læse sig til, så jeg mødte velforberedt.
På B-prøverne i DRK er der påskrevet afstande i de enkelte klasser, hvor det er vildt med god fært for hundene. Det er let for de nye at læse sig til hvilke forventninger der er, til løsning af opgaverne. Dommerne skal bedømme hunden og førerens arbejde, dommeren skal være vejledende og imødekommende. Det er en god og konkret beskrivelse, som alle nye forstår.
På WT'erne er der ikke angivet afstande i de enkelte klasser i DRK regi. Der er det op til prøvetilrettelæggerens sunde fornuft, at læne sig op af de gængse afstande i de enkelte klasser. For nye medlemmer er det umuligt at læse sig til, hvad der kan være af opgaver på en WT og hvad der forventes i de enkelte klasser. Det syntes jeg godt kunne gøres bedre. Lidt for meget er for indstuderet, for os der har været med længe og lidt for meget er overladt til prøvelederens sunde fornuft.
Tilbage til overskriften for dette blog indlæg.......
Hvis vi skal kunne byde de nye velkommen - så skal vi alle kunne huske tilbage på den gang vi selv var nye. Vi skal sørger for at vi laver begynderklasserne til begynderne. Vi skal ikke forære nogen, noget eller på anden vis stikke nogen blår i øjnene, vi skal være fair og reelle i forhold til vores prøve reglementer.
Der vil altid være diskussion om point og om fairness, men vi skal være ærekære med det arbejde vi alle gør i klubben. Hundeførerne skal møde velforberedte og de skal være selv kritiske. Prøve tilrettelæggeren skal sætte en ære i, at lave en god opgaver, jagt realistiske med en god udnyttelse af terrænet. Dommerne skal dømme så ensartet og fair som muligt, med øje for det positive og veludførte arbejde.
Det skylder vi hinanden og vores elskede "sport", men i særdeleshed avlen af vores fantastiske racer som prøverne ligger til grund for, når vi udvælger avlsmateriale. Der må ikke herske tvivl om rigtigheden af et resultat eller en titel. Det vil gøre resultater og avls arbejde utroværdigt.
Men vigtigst af alt. Vi skal tilføre klubberne nye medlemmer, nye kræfter der kan tage over for os. De skal opleve en fair og reel behandling af alle. De skal smittes med bacillen, så også de har lyst til at fører hund på prøver, hjælpe i klubben og regionerne, de skal bliver forelsket i retriever arbejdet :-)Det er vores alles fælles ansvar at vi hjælpes ad med at holde os på sporet....
onsdag den 21. juni 2017
Hvordan skal det se ud....
For få uger siden var jeg i Sverige på et kanon godt kursus. En af instruktørerne på dette kursus havde en rigtig god sætning, han indledte kurset med og som han gentog konstant. Den sidder nu printet i mit minde fra et rigtig godt kursus. Sætningen var fuldstændig enkel....
Ja hvordan skal det se ud. En helt enkel måde at anskue sin træning på. Men en super god lille sætning at have med sig gennem hver enkelt øvelse. Det er nemlig os der sætter barren, os der bestemmer hvordan vi ønsker at opgaven skal løses.
Vi ved godt hvordan vi syntes det skal se ud. Men det er ikke altid, at vi er bevidste om hvordan det rent faktisk ser ud. Derfor går vi til træning. Vi skal have nogen til at fortælle os - hvad det er vi gør og hvilken indflydelse det har på hunden. Det vi ikke selv kan se, ikke er bevidste om, de små detaljer som kan være så afgørende i den sidste ende.
Det kræver en instruktør der tør og som ser mest på hundeføreren for det handler sjældent om hunden. En anden dygtig lydigheds instruktør jeg kender har et firma slogan der hedder:
Det syntes jeg er helt korrekt. Det er ikke hunden det handler om det er os. Vi er den afgørende faktor i teamet. Det er os der skal lærer. En af mine store lærer mestre er Philippa Williams. Et af hendes små sætninger som jeg også bærer med mig er denne:
Philippa har så evig ret. Vi tror at vi skal træne hunden, men vi skal lærer fra hunden. Det er os der skal observerer og fornemme hunden, planlægge og time vores træning. Polerer hver en detalje til det er perfekt.
Når jeg underviser jer, så får jeg ind imellem skyld for at være
skrap :-) Det har jeg egentlig vænnet mig til - men jeg kunne godt tænke mig at I også tænkte det lidt anderledes.
I behøver ikke ligefrem at sætte pris på, at jeg rent faktisk siger tingene som de er. Retter jer, også på de små detaljer. Fortæller jer hvordan det ser ud. Fortæller jer hvordan jeg tror hunden opfatter jeres signaler. Men I bør tænke over at det er et privilegium at have en træner som rent faktisk siger til jer hvad der kan have betydning i jeres træning.
Vi behøver absolut ikke være enige. Jeg sætter faktisk stor pris på at vi er uenige for det giver flere løsninger og muligheder for alle. Men I skal tænke over jeres træning. Tænke over hvad der er vigtigt for jer og hvor jeres ansvar er for at jeres team bliver en succes.
Jeg rejser rundt på forskellige træninger. De som jeg ønsker at træne for er udvalgt med omhu. Når jeg går på kursus med mine hunde, så vil jeg gerne have nogle tæsk, ret regulært, rene ord for pengene. Jeg vil vide hvad jeg gør forkert, jeg vil vide om jeg er tydelig for min hund, jeg vil have masser af feed-back. Jeg søger KUN de instruktører der giver feedback.
Tænk over hvad du gerne vil have i din træning :-)
HVORDAN SKAL DET SE UD....
Ja hvordan skal det se ud. En helt enkel måde at anskue sin træning på. Men en super god lille sætning at have med sig gennem hver enkelt øvelse. Det er nemlig os der sætter barren, os der bestemmer hvordan vi ønsker at opgaven skal løses.
Vi ved godt hvordan vi syntes det skal se ud. Men det er ikke altid, at vi er bevidste om hvordan det rent faktisk ser ud. Derfor går vi til træning. Vi skal have nogen til at fortælle os - hvad det er vi gør og hvilken indflydelse det har på hunden. Det vi ikke selv kan se, ikke er bevidste om, de små detaljer som kan være så afgørende i den sidste ende.
Det kræver en instruktør der tør og som ser mest på hundeføreren for det handler sjældent om hunden. En anden dygtig lydigheds instruktør jeg kender har et firma slogan der hedder:
It's not about the dog !
Det syntes jeg er helt korrekt. Det er ikke hunden det handler om det er os. Vi er den afgørende faktor i teamet. Det er os der skal lærer. En af mine store lærer mestre er Philippa Williams. Et af hendes små sætninger som jeg også bærer med mig er denne:
Vi tror vi underviser hunden, men det er den der underviser os.
Philippa har så evig ret. Vi tror at vi skal træne hunden, men vi skal lærer fra hunden. Det er os der skal observerer og fornemme hunden, planlægge og time vores træning. Polerer hver en detalje til det er perfekt.
Når jeg underviser jer, så får jeg ind imellem skyld for at være
skrap :-) Det har jeg egentlig vænnet mig til - men jeg kunne godt tænke mig at I også tænkte det lidt anderledes.
I behøver ikke ligefrem at sætte pris på, at jeg rent faktisk siger tingene som de er. Retter jer, også på de små detaljer. Fortæller jer hvordan det ser ud. Fortæller jer hvordan jeg tror hunden opfatter jeres signaler. Men I bør tænke over at det er et privilegium at have en træner som rent faktisk siger til jer hvad der kan have betydning i jeres træning.Vi behøver absolut ikke være enige. Jeg sætter faktisk stor pris på at vi er uenige for det giver flere løsninger og muligheder for alle. Men I skal tænke over jeres træning. Tænke over hvad der er vigtigt for jer og hvor jeres ansvar er for at jeres team bliver en succes.
Jeg rejser rundt på forskellige træninger. De som jeg ønsker at træne for er udvalgt med omhu. Når jeg går på kursus med mine hunde, så vil jeg gerne have nogle tæsk, ret regulært, rene ord for pengene. Jeg vil vide hvad jeg gør forkert, jeg vil vide om jeg er tydelig for min hund, jeg vil have masser af feed-back. Jeg søger KUN de instruktører der giver feedback.
Tænk over hvad du gerne vil have i din træning :-)
HVORDAN SKAL DET SE UD....
fredag den 16. juni 2017
Hot or Not
I denne uge har det nye hold, "Hot or Not" haft debut. Holdet køre torsdag aften og fredag formiddag. Det er for de hunde, som af den ene eller anden årsag har fået bildt sig ind, at det eneste vigtige her på denne jord er at få lov at apporterer. Det er de hunde hvor fri ved fod, knald apporteringer, manglende impulskontrol i flere situationer, er et problem.Det er små hold med bare 4 hunde på. Vi har tid til at tilpasse træningen, til hver enkelt hund, vi har tid til at skabe ro.
Jeg ved at disse hunde har det rigtig svært. Jeg ved at ejerne af disse hunde, ofte selv har skabt problemet, naturligvis ikke med vilje, men med forkert træning og manglende vejledning.
Ejerne af disse hunde, vælger holdet for at få hjælp. Det er det sværeste for os alle, at bede om hjælp. Jeg syntes det stort at begge hold er fyldt op, men dygtige og engagerede hundefører.
Der er ikke noget "kvik fix" ! Jeg kan ikke få dem til at slappe af i løbet af få træningsgange. Jeg kan ikke reparerer dem, med nogle enkle øvelser.
![]() |
| DuDer fri ved fod |
Det er hårdt arbejde at rette en hund op, der først er gået skævt i træningen. Det kan sagtens lade sig gøre, at rette dem op igen. Men det kræver tid, konsekvens og korrekt træning. Jeg mener at det tager lige så lang tid, at rette et problem i sin træning, som den tid man har haft problemet. Så nu hurtigere en hundefører registrerer, at et problem opstår i træningen, reagerer og ændre træningen, nu hurtigere er man tilbage på sporet igen.
Det kræver at man er sig meget bevidst om, hvordan man ønsker, at et given opgave skal se ud, når den er helt perfekt udført. Det billede skal man have på nethinden, inden man starter opgaven. Stil dig selv spørgsmålet, inden du starter en opgave - så det rigtige billede dukker op på nethinden og du er dig bevidst om, at alle afvigelser fra en korrekt løst opgave, bør korrigeres.
Skal der korrigeres for meget i en given opgave, bør opgaven brydes ned i flere dele. Således at vi træner dele af opgaven perfekt og så sætter stumperne sammen gradvist, til det fulde og hele resultat.
Vi har arbejdet hårdt på disse hold i denne uge og kommer til at arbejde hårdt de næste mange uger. Jeg glæder mig meget over at se det flotte arbejde I alle lægger for dagen. Jeg glæder mig til at se jer igen i næste uge, efter at I har lavet lektier, nogen af jer og andre har fået bud om at lave absolut ingen ting :-)
I træningen af Retrieverne er der ALT for stor fokus på at hente dummyer. Hvis alle ville gøre sig den store tjeneste at træne lineføring, fri ved fod, afleveringer og ro inde ved føreren - før den første dummy kastes, så ville jeg nok blive arbejdsløs :-)
onsdag den 14. juni 2017
Selv tillid, kan man løbe langt på :-)
Jeg elsker at nørde og en af de ting som jeg ofte nørder med er dirigeringsarbejdet. Jeg træner en masse detaljer og deler dirigeringerne op i små bidder og styrker hver enkelt del. Det er meget godt alt sammen, MEN når man træner meget kontrol som dirigering jo er, så skal man huske at have uger hvor der kun trænes øvelser der styrker selvtilliden.
Øvelser som frit søg, helst på skind dummyer eller vildt, fordi det bare er lidt sjovere for hundene. Jeg har to kurve med 12 skind dummyer i hver. Jeg tager alle 24 dummyer med ud i terrænet, sammen med 3 hunde.
Jeg tager hundene med ud i terrænet og lægger den bageste del af søget ud, med hundene sat af midt i området. Herefter går jeg med hundene tilbage til det sted jeg ønsker at sende fra. Sætter igen hundene af og går så ud og lægger de sidste dummyer ud.
Herefter sender jeg hundene på skift. I skrivende stund har jeg DuDer med i søg med Paddy og Ketchup eller Indy. Hun syntes det er SÅ fedt med konkurrencen og gør sig meget umage med opgaven. Det styrker hende at hun både skal se en anden hund søge, sidde stille mens den anden hund sendes, søger og kommer hjem og afleverer.
I dag startede jeg på at sende en af de gamle hunde ud når hun var på vej ind, det gik super fint. Så jeg sendt også DuDer mens en af de gamle var på vej ind, også det gik super fint. Til slut fik hun et søg med Paddy på et nyt område. De gik et super flot makker søg. Sejt af min lille unghund og hendes fine far.
I den kommende weekend skal Indy og Skimmer have deres debut på RetrieverMesterskabet. De er begge 3 år og har ikke nok erfaring til at vinde mesterskab, men de skal ud og mærke verden. De er begge super dygtige for deres alder og jeg glæder mig til at følges med Indy på lørdag. Han er altid en fornøjelse at følges med.
Jeg glæder mig også over at se flere af mine kursister prøve kræfter med mesterskabet. Det bliver en skøn dag er jeg sikker på :-)
Det fine trofæ er ny pudset af Irene Meinertz og det bliver spændende hvem der skal have det med hjem i år.
Øvelser som frit søg, helst på skind dummyer eller vildt, fordi det bare er lidt sjovere for hundene. Jeg har to kurve med 12 skind dummyer i hver. Jeg tager alle 24 dummyer med ud i terrænet, sammen med 3 hunde.
![]() |
| Paddy |
Jeg tager hundene med ud i terrænet og lægger den bageste del af søget ud, med hundene sat af midt i området. Herefter går jeg med hundene tilbage til det sted jeg ønsker at sende fra. Sætter igen hundene af og går så ud og lægger de sidste dummyer ud.
Herefter sender jeg hundene på skift. I skrivende stund har jeg DuDer med i søg med Paddy og Ketchup eller Indy. Hun syntes det er SÅ fedt med konkurrencen og gør sig meget umage med opgaven. Det styrker hende at hun både skal se en anden hund søge, sidde stille mens den anden hund sendes, søger og kommer hjem og afleverer.
I dag startede jeg på at sende en af de gamle hunde ud når hun var på vej ind, det gik super fint. Så jeg sendt også DuDer mens en af de gamle var på vej ind, også det gik super fint. Til slut fik hun et søg med Paddy på et nyt område. De gik et super flot makker søg. Sejt af min lille unghund og hendes fine far.
I den kommende weekend skal Indy og Skimmer have deres debut på RetrieverMesterskabet. De er begge 3 år og har ikke nok erfaring til at vinde mesterskab, men de skal ud og mærke verden. De er begge super dygtige for deres alder og jeg glæder mig til at følges med Indy på lørdag. Han er altid en fornøjelse at følges med.Jeg glæder mig også over at se flere af mine kursister prøve kræfter med mesterskabet. Det bliver en skøn dag er jeg sikker på :-)
Det fine trofæ er ny pudset af Irene Meinertz og det bliver spændende hvem der skal have det med hjem i år.
mandag den 29. maj 2017
Ferie tid eller træner vi stadig hunde :-)
Juli og august er de store ferie måneder i Danmark.
Jeg holder selv ferie i september, så det passer ikke mig så godt at mange vil holde fri i juli og august. Men det er også lige lovlig grove, selv at lukke ned i 3 måneder - man skal vel have lidt salt til sit æg :-)
Derfor har jeg brug for at høre jer ret tidligt i dette forløb, om I ønsker at træne hunde i juni, Juli og august. Hvis I ret hurtigt kan melde fra eller til - så har jeg mulighed for at lægge nogle hold sammen og lave noget tema træning på nogle hverdage istedet.
Derfor vil der være kort tilmeldingsfrist på holdene der starter i Juni.
Du skal derfor være ekstra opmærksom hvis du ønsker at træne på hold i denne periode :-) Så husk at få sendt mig en MAIL, ikke sms eller messenger beskeder - de forsvinder for mig - det skal være på MAIL.
De som allerede går på hold har frist til den 5. juni - herefter går pladsen til de som tilmelder sig holdene.
Onsdage vil i denne periode blive den dag, hvor der kun køre 14. dages træning - så der køre hold i ulige og i lige uger, men ikke de samme hold :-) Alle holdene i lige uger er fyldt op med kursister der allerede går her.
Håber at alle kan finde et hold de kan være tilpas på, jeg ønsker så homogene hold som muligt. Det får alle mest ud af - så hvis jeg anbefaler dig et andet hold, så er det for din skyld :-)
Alle holdene præsenteres her under - rigtig god sommer til jer alle :-)
Hilsen
Pernille
Jeg holder selv ferie i september, så det passer ikke mig så godt at mange vil holde fri i juli og august. Men det er også lige lovlig grove, selv at lukke ned i 3 måneder - man skal vel have lidt salt til sit æg :-)
Derfor har jeg brug for at høre jer ret tidligt i dette forløb, om I ønsker at træne hunde i juni, Juli og august. Hvis I ret hurtigt kan melde fra eller til - så har jeg mulighed for at lægge nogle hold sammen og lave noget tema træning på nogle hverdage istedet.
Derfor vil der være kort tilmeldingsfrist på holdene der starter i Juni.
Du skal derfor være ekstra opmærksom hvis du ønsker at træne på hold i denne periode :-) Så husk at få sendt mig en MAIL, ikke sms eller messenger beskeder - de forsvinder for mig - det skal være på MAIL.
De som allerede går på hold har frist til den 5. juni - herefter går pladsen til de som tilmelder sig holdene.
Onsdage vil i denne periode blive den dag, hvor der kun køre 14. dages træning - så der køre hold i ulige og i lige uger, men ikke de samme hold :-) Alle holdene i lige uger er fyldt op med kursister der allerede går her.
Håber at alle kan finde et hold de kan være tilpas på, jeg ønsker så homogene hold som muligt. Det får alle mest ud af - så hvis jeg anbefaler dig et andet hold, så er det for din skyld :-)
Alle holdene præsenteres her under - rigtig god sommer til jer alle :-)
Hilsen
Pernille
| Formiddags hold Mandage Start den 12. juni - slut den 17. juli Kl. 09.00 Begynderklasse hold (unghunde) 2 pladser ledig Kl. 11.00 Åbenklasse hold 6 ledige pladser (dette hold kan blive et "drive-in" træningshold med tilmelding fra gang til gang - hvis der ikke er nok tilmeldte til et hold.) Fredage Start den 16. juni - slut den 21. juli Kl. 09.00 Åbenklasse (plus - betyder dygtige åbenklasse hunde) 2 ledige pladser Kl. 11.00 Jagtlydighed* 6 ledige pladser (dette hold kan blive et "drive-in" træningshold med tilmelding fra gang til gang - hvis der ikke er nok tilmeldte til et hold.) *Jagtlydighedsholdene er hold hvor vi nørder med forskellige problemer. Det kan være uro inde omkring hundeføreren, det kan være fri ved fod, det kan være afleveringer, det kan være hvad som helst du ønsker at nørde med.
_______________________________________________________
Tirsdag aftens hold Start den 13. juni - slut den 18. juli. Pris 700 kr. Max 6 hunde pr. hold. Kl. 17.30 Unghunde hold Kl. 18.30 Åbenklasse hold Kl. 20.00 Vinderklasse hold
_______________________________________________________
Onsdag aftenhold Lige uger følgende datoer: den 14. og 28. Juni, 12. og 26. Juli, 9. og 23. August. Pris kr. 700 Kl. 17.30 Begynderklasse hold Kl. 18.30 Åbenklasse hold Kl. 20.00 Vinderklasse hold
_______________________________________________________
Ulige uger følgende datoer: Den 21. juni, 5. og 19. juli, 2., 16. og 30. august Pris kr. 700 Kl. 17.30 Hvalpe hold Kl. 18.30 Åbenklasse hold Kl. 20.00 Jagtlydighed - Hot or Not* *Hot or Not - er et hold hvor vi nørder med de iltre hunde som har brug for mere ro, mere impulskontrol, bedre fri ved fod, at arbejde med få distraktioner.
________________________________________________________
Torsdag aftenhold Start den 15. juni - slut den 20. Juli Pris kr. 700 Kl. 17.30 Brown Hunt Unghunde Kl. 18.30 Jagtlydighed - Hot or Not* Kl. 19.30 Begynderklasse. |
torsdag den 4. maj 2017
Han eller tæve...
![]() |
| Hanner er altid klar :-) |
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekundt. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted :-)
![]() |
| Hanner er smukke :-) |
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unghunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den kedelige måde. De vil gerne lege i små doser - men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler de finder vigtige.
Der er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til at få et godt samarbejde med end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulder klap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud for så siger de "du kan gøre det selv".
Det er naturligvis meget genereliserende men også lidt sjovt :-)Tæverne blive meget sjældent "møghunde". Alene af den simple årsag - at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for de som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen :-) Hvis man er uheldig så er der lidt hormon svingninger der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det :-) De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag - så er hanhunden fantastisk at have.
Hanner skal lære "tisse-manerer" - f.eks at de ikke tisser når de er i snor med mindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke og andet som man gerne vil have i fred og JA det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben - så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gå tur osv. således at den ikke tisser op af alt hvad den skal forbi på en gå tur.
![]() |
| Hanner lever fint sammen såvel som tæver. |
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser er at hannerne rummer bedre de nye hundefører, som ofte laver fejl i træningen, deres timing er ikke helt korrekt og det forvirre hunden. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag :-)
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt det første år, en det gør med en tæve men det lønner sig i længden.
Den suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet - så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
![]() |
| Hanner har bare et gear mere :-) |
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op :-)
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem er lidt inkonsekvent.
Abonner på:
Opslag (Atom)












