onsdag den 23. november 2016

Impuls kontrol :-)

En af de ting jeg ser hundefører bøvle med igen og igen er hundens evne til at kontrollere sin iver, i forskellige situationer. Nogle kalder det, evnen til at have kontrol over, en umiddelbar impuls. Jeg forenkler det til balancen på vægtskålen.

At have balance på vægtskålen, er det aller vigtigste for mig i mit forhold til mine hunde. Balancen på vægtskålen, betyder at der er gensidig respekt for hinanden, der er en accept af samarbejde, der er ro og koncentration.

Allerede når hvalpen er lille starter jeg på at træne, hvalpen i at alt det gode og sjove kommer til hvalpen via mig. Jeg starter når hvalpen skal fodres. Jeg står med madskålen i hånden højt løftet over hvalpen og venter tålmodigt på at hvalpen sætter sig. Der og først der får den maden.

Når hvalpen skal ud af en dør eller ud fra hundegården, så venter jeg til hvalpen har sat sig ned og er i ro. Først der bliver døren åbnet.

Små detaljer som er vigtige i hverdagen.

Jeg vil vise jer en lille video af Milton der træner sin første egentlige selvkontrols øvelse. En rigtig god øvelse jeg har lært af Sanne Ammitsbøl og som jeg nyder at arbejde med. Det er en lille let øvelse, som giver et hurtigt udløb og et lige så hurtigt hjemløb, uden at indvolverer en dummy.

Milton får en godbid hver gang han vender tilbage til mig - og skal holde sig i ro inden han får lov at løbe på den godbid jeg kaster til ham.

Rigtig god fornøjelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar