Så har vi taget hul på August måned. Jeg elsker august for nu er grøntsagerne klar i køkkenhaven og vejret plejer at være super fint. Græsset er slået på marken og det nye græs begynder at spire så vi kan lave sjove opgaver til hundene.
Formiddags holdene nyder jeg meget. Det er nogle skønne piger jeg har til træning og naturligvis også en enkelt tøsedreng som også er rigtig sød :-)
Om små 3 uger holder jeg ferie. Det glæder jeg mig meget til. Årets tur går til England - med masser af hundetræning og dejlige stunder med ren afslapning venter forude.
Men inden da.... Så er der træning her hos potepower :-)
August er sidste måned med træning i Brande - så jeg vælger at lade aften holdene, tirsdag og onsdag, træne i Brande. Så resten af måneden er der træning i Brande for alle holdene tirsdag og onsdag aften.
Vi skal udnytte det fine terræn så længe vi har det, inden jagtsæsonen starter.
Fredag den 12. august er der Tema træning med Tramp. Der er stadig enkelte ledige pladser hvis du kunne tænke dig at få trænet lidt tramp.
Hvis du skal have en plads på et hold i efteråret, så skal du også skynde dig ... Sende en mail der er kun få pladser tilbage.
VINTER TRÆNING!
Før vi får set os om så er det vinter. De mørke måneder er det ikke let at træne hund i, men vi har lys på vores bane og vi træner jagtlydighed hele vinteren. Vi pudser og polerer på dirigeringsopgaver, på lydighed og laver sjove markerings øvelser i mørke.
Så brug ikke de lange vinter aftener i sofaen, men kom ud med din hund og få pudset grundigt på din jagtlydighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar