fredag den 23. februar 2018

Safe and sound


En af mine søde hvalpe købere spurgte mig i dag, ganske konstaterende: - hvordan jeg bære mig ad med ikke at have lyd på mine hunde. Det er egentligt et ret enkelt spørgsmål at besvarer. Jeg træner mine hunde selv :-)

Jo men det gør de fleste mennesker vel. Ja det gør de, men rigtig mange i dag, går med deres hunde på 2-4 træningshold i løbet af en uge. Træninger i grupper eller hold, 2 eller flere gange i ugen, er for meget for en hund, hvis du spørger mig.

Lige nu sidder jeg og skriver et blog indlæg der skyder mig selv i foden :-) For jeg lever jo af at nogen har lyst til at gå på hold med deres hund, og her sidder jeg og fra råder det. Det giver ingen menning :-)

Men jeg er nød til at være ærlig og sige at mange af de hunde jeg ser med lyd på, trænes for ofte og for længe. De udvikler sig til hunde der har for meget attitude i forhold til opgaven. Primært fordi de sendes/henter dummyer, selv om de viser en helt forkert attitude.

Akkurat dette er den bedste metode - hvis man ønsker at få en hund med lyd på. 1. Træne mange gange i ugen, helst i grupper 2. Hvis hunden bliver mere fokuseret på apporteringen end på samarbejdet - så skal man bare lade den apporterer. Det er den sikreste opskrift jeg kender, på at lave en retriever med lyd på.

Når man så har gjort dette. Altså lavet en retriever med lyd på. Så rejser hundejeren rundt til mange forskellige trænere i den tro at der er et "quick fix" der kan fjerne lyden igen. Det findes ikke og når først hunden har lyd på, vil den altid have det. Det er nærmest umuligt at fjerne denne vane med at "lufte" stress ud via en lyd.

Derfor skal du tænke dig rigtig godt om når du træner din hund de første 2 år !

Mine hunde trænes max. 1 gang i ugen i en gruppe, efter de er fyldt 1 år. Det første år træner jeg dem alene. Når de er fyldt 1 år - så begynder jeg stille og roligt at sætte dem på hold træning og max en gang i ugen. Resten af tiden går jeg og træner alt det grundlæggende - linjer, line-up, højre, venstre, back, healwork, nærsøg. Jeg polerer detaljerne på disse øvelser og jeg går alene med hunden.

Når jeg tager til træning på et hold eller træner med gode venner i en gruppe, så er det for at træne det press der er på hunden, når der er flere hunde i en linje, eller flere hunde fremme på en opgave afgangen. Så min fokus ligger på roen på min hund. Hundens attitude i løbet af træningen. Jeg er hurtig til at gribe ind, hvis min hund bliver mere fokuseret på dummy'en end på samarbejdet med mig.

Når jeg klikker træner hvalpen de første måneder, træner jeg i en gruppe. Det er en lille gruppe på max. 4 hunde og undervisningen er individuel - så hundene ikke stresses af hinanden.



Rigtig mange der får en ny hund, går på masser af hold træning. Jeg ved ikke om det er fordi de ikke selv kan planlægge deres træning, altså finde ud af at lave øvelser selv og være selv kritisk i det arbejde, de laver med hunden. Eller om de bare gerne vil have at andre laver opgaverne og giver kritik af deres arbejde, eller måske bare vil have opgaverne og heller ingen kritik :-)

I dag ser jeg dagligt billeder og beretninger fra træninger på Facebook og andre sociale medier. Jeg kan se de samme mennesker træne på hold hos flere forskellige instruktører i løbet af en uge, med hunde der er under 2 år gamle. Ejerne af disse hunde burde have 2-3 hunde. Så de kunne nøjes med at gå til træning, en gang om ugen med hver hund :-)

I min verden skal hunde have fridage og ferie præcis som os mennesker. De har brug for pauser og brug for at slappe af og komme helt ud af den stress der måske sidder i kroppen.

Hunde ejeren kan med god ro i sindet give hunden en fri dag og dygtig gøre sig selv. Gå en tur i et dejligt terræn og planlæg nogle opgaver, du vil træne i næste uge. Læs en god bog om hundetræning som kan give dig gode input til din træning. Gå ud og kig på prøver eller andre der træner. Følg opmærksomt hundene på opgaverne og lær af hvordan de dygtige hundeførere handler deres hunde.

Jeg tror ikke at det er muligt at blive rigtig dygtig til at træne og fører hund - hvis man ikke kan selv. Det er vigtigt at man selv kan planlægger hvad man ønsker at træne med sin hund. Selv kan læse et terræn, finde ud af hvordan man bedst udnytter terrænet, til at lave en opgave til hunden. Efterfølgende selv kan vurderer, hvordan træningen gik og hvad som skal forbedres og hvad der var rigtig godt.

Kan man ikke dette, så kan man ikke træne hund.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det præcist og godt skrevet, Pernille :)

    SvarSlet
  2. Det er meget fornuftige betragtninger og overvejelser. Bodil Lind

    SvarSlet