Nøj jeg har haft travlt de seneste uger og det kan tydeligt ses på blokken :-) ingen aktivitet overhovedet. Men jeg vil skrive lidt om de næste par uger fordi jeg har Pedro i træning. Han er en 1 år gammel sort labrador hanhund, som er ejet af Mette. Pedro er hos os fordi Mette blev opereret i sit knæ i mandags og Pedro er en meget aktiv han der har brug for træning i de mest basale lydigheds og daglig dags ting.
Pedro har følgende uhensigsmæssige ting vi førsøger at rette. Hans omgang med andre hunde, hans adfærd i forhold til os, han mangler impulskontrol, han tisser når det passer ham også når han arbejder, han har lyd på når han skal være i ro.
Pedro kom til os i lørdags. Træningen startede med at lærer at være i hundegård. Det gik utrolig nemt - det passede Pedro rigtig godt at have lidt naboer at kigge på i gårdene ved siden af - men han er også rigtig godt tilpas med at ligge ude og følge med i hvad der sker i haven.
Pedro's problem i forhold til andre hunde, er at han er en bulderbasse. Han brager ind i alt og alle og han har sin næse i måsen på alle hundene fra en kant af. Det har givet nogen lussinger, for det tolerere vores tæver på ingen måde. Han mangler ganske enkelt gode manerer. Det arbejder vi rigtig meget på at hjælpe ham med. Lærer ham at alt ikke handler om ham og at han skal dæmpe sig i sin omgang med os og hundene.
Det at lærer sig gode manerer, er noget der er langt lettere når man er en lille hvalp. Det er straks værre, når man har haft et helt år, hvor Pedro har dyrket de knap så gode manerer og så skal ændre denne adfærd. Det tager tid.
Hans tisse adfærd er også under lup. Han bliver bedt om at tisse inden jeg går med ham og så går vi tur uden at tisse undervejs. Dette for at gøre ham opmærksom på at han IKKE skal tisse op af alt han går forbi. Han vil rigtig gerne urinerer hele tiden og det er rigtig uhensigtsmæssigt i forhold til at træne ham til prøver, hvor man ryger ud med et hult drøn hvis ens hanhund tisser.
Det er en proces der kræver at jeg tager ham i snor over alt. Han går i snor ud af hundegården og om til marken for at få lov at tisse. Han går i snor ud af bilen og ind i hundegården, han går i snor fra huset og ud til bilen, han går i snor fra bilen og ind i huset, han går altid i snor når vi transporterer ham fra punkt a til b. Det er omstændigt men nødvendigt !
Han får dagligt øvelser i impuls kontrol og ro. Når vi går en tur og han har fået lov at løbe fri i 10 minutter, så holder vi en pause hvor alle hundene og Pedro sættes af og jeg bare står og nyder naturen. Jeg roser ham dæmpet for at være i ro men ellers siger jeg ingen ting til ham. Det var en meget svær øvelse, de første to dage men nu går det bedre. Denne øvelse kender vores hunde til bevidstløshed.
De ved at de ind imellem sættes af - specielt når jeg afprøver positioner på vores dummy launcherer inden træning. Der skyder jeg launcherer af for at sikre mig at dummyerne lander de steder jeg vil have. Hundene sidder i ro og kigger på, når alt er klar - så går jeg med hundene fri ved fod ud og samler dummyerne op og lader igen.
Denne øvelse kan alle lave. Det handler om at sætte sin hund af og kaste en masse dummyer og gå fri ved fod rundt i terrænet og samle dem op igen. Hvis alle lavede denne øvelse en gang i ugen det første år af hundens liv - så ville vi have hunde der gik super godt fri ved fod, ikke havde lyd på når de sad i ro og som i det hele taget var mere i balance.
Pedro er ikke nået til launcherne endnu men det håber jeg vi når til sidst på ugen. Fortsættelse følger ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar