En af de ting der er meget vigtigt for mig når jeg har hunde i træning er at de føler sig trygge ved mig og de omgivelser de er i. De to skønne bruge piger er indlemmet i min flok og sover i ske med mine hunde og nyder at være på lufte ture med flokken.
De leger og bruger masser af krudt på at lærer hunde sproget i en så stor flok som min. Nora er lidt mere forsigtig end Flora. Flora braser ind i alle og tumler vildt og hvis hun bliver afvist af en af mine hunde så respekterer hun det omgående. Hun har selv et rigtig fint sprog og er tydelig at kommunikerer med, også for mine hunde.
Nora er mere forsigtig og hun nyder at lege med Ketchup eller Punktum, men er meget afhængig af hendes søster Flora. Det vil jeg ændre lidt på, så i dag har Flora været i hundegård med Punktum og DuDer. Det tog Flora i stiv pote og imens hun hyggede sig med lidt tyggeben, så fik Nora tid alene med mig, inde sammen med Indy, Silke og Paddy. De to voksne hanner er meget søde og rolige at være sammen med og gamle Silke sover bare.
Nora fik trænet lidt balje med mig og vi trænede lidt impulskontrol og så sad vi lidt på køkken gulvet og bare hyggede os.
Da jeg begyndte at lave lidt forskellige ting i køkkenet blev hun lidt pibende og kaldende på sin søster - men jeg ignorerede hende. Efter lidt tid var hun atter stille og lagde sig ved siden af Indy og sov i en god lang time.
Herefter blev hun luftet uden sin søster men sammen med drengene og det var helt ok. Det er lettest for hende hvis der sker lidt. Træningen i dag gik meget fint med hende og hun lærer rigtig hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar