Birgitta har skrevet et meget fint indlæg på sin blog. Det syntes jeg at I skal have del i så jeg har tilladt mig at oversætte det fra svensk til dansk.
Det kommer her :-)
Jeg tænker ofte på, hvor meget forskel der er i hestesport
og hundesport.
Når ryttere får træning af en anerkendt træner, springundervisning
for Peter Eriksson, rider dressur for Lussan eller arbejder military hos Pia
Pantsu, så ved alle rytterne at de får lov at slide i det.
Du bliver kvæstet bogstaveligt, vejledningen er klare og
ligefrem. Tryg mere på med indersiden af dit ben, sid dybere i sadlen, hold korter
på venstre tøjle, mere jævne hænder, støt på højre tøjle, halvt et niveau, hvor
mange spring i mellem havde du der osv osv osv. Rytteren er udmattet efter
deres lektion og de ved, de har en masse at arbejde med. For at få det bedre,
fordi hesten vil fungere bedre for én, fordi de ønsker at nå deres mål, at
blive en sand rytter.
Aldrig siger trænerne ”Åh, hvilken sød hest, hvad er hans
navn, hvor kommer han fra? 'De siger ikke' Guuuud, hvad god du er ",
selvom hesten er god eller, nægter eller er i hånd alle timer. De arbejder individuelt baseret, detaljeret og kun fokusere på, hvor
mange forhindringer, du har tid til at hoppe i din time, med en klar forbedring af hestens forberedelse til springet. Du løser problemer og arbejder dig igennem dem. Og
rytterne vil ikke blive fornærmet, ikke have tusind undskyldninger eller forklaringer
til kritik. De hænger i og kæmper videre.
For at citere Pia Pantsu: dette er fundamentet, markarbejdet og atter
markarbejdet, der gælder.
Hvad har det nu med hundetræning at gøre?
Jeg tror nogle gange, at træningen går ud på at have øvelser
der lykkes, fællesskab og godbidder. Der er absolut intet galt med det, men
spørgsmålet er, hvad vi ønsker at lære, og hvad vi vil have ud af vores
trænings timer eller weekends?
Selvfølgelig er det rart at få ros, men ros skal være
fortjent når hunden virker perfekt og forbedre sig med instruktionerne, de
modtager.
Det er hårdt arbejde at træne dyr til stor succes. Der er
ingen magiske tricks, ingen genveje og ingen tryllestave. Det er mange
gentagelser, fornemmelsen for hunden, slidsomt arbejde.
Er du villig til det, så får du en lige så god chance som
nogen anden, til fuldt ud at lykkes.
Men du skal være forberedt på slid. At arbejde så konsekvent,
at starte med fundamentet, med det grundlæggende i uddannelsen, arbejde gennem hunden trin for trin. Ikke springe
et eller flere trin i den bacheloruddannelse til fordel for sjove kurser og
øvelser.
Vi arbejder som dette på Björkåsen, med klare instruktioner
om, hvad der er galt, hvordan det skal rettes, og at det skal rettes, før man
går videre. Indtil næste gang, bør du ... ..osv ..
Undskyldninger er meningsløse og helt uinteressant. Hvad vi
ser her og nu er det vi tager udgangspunkt i og arbejder med. Vil du sætte dig et mål og nå det ?
Birgitta Stafflund-Wiberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar