Normalt klikkertræner jeg mine afleveringer som en baglæns kædning. Altså jeg starter med at lære hunden at sidde og holde dummyen.
Det er en svær øvelse som kræver rigtig god timing af hundeføreren og den tager også tid. Det betyder at jeg ofte oplever at mine kursister mister pusten undervejs med denne metode. Omend jeg helt klart syntes det er den bedste metode til indlæringen og den giver den mest sikre aflevering.
Sanne Ammitsbøl har i alle de år jeg har trænet mine hvalpe hos hende brugt "Dut på hånd" øvelsen til at blive til en aflevering til hånd. Denne øvelse har jeg aldrig rigtig kørt til slut fordi jeg selv har nydt at arbejde med baglænskædningen.
Men jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at gøre den helt færdig med DuDer. Det blev der denne lille film ud af da jeg lavede kvalitets kontrol af øvelsen.
DuDer kommer og trykker sin apporteringsgenstand ind i min hånd. Det som jeg mangler nu er at få ro på øvelsen. Det syntes jeg har været en udfordring for DuDer, der er meget levende og hurtigt bliver urolig inde omkring mig.
Da jeg begyndte at gøre min træning færdig - hvor jeg vil have at hun afleverer siddende foran mig, så blev jeg virkelig udfordret.
Hvorfor vil du også have at hun sidder foran dig ? Ja det vil jeg fordi denne her tæve er en energi bombe og jeg vil have hende til at være i ro i afleveringen. Senere når hun er blevet dygtigere til at kontrollerer sig selv - så må hun gerne afleverer stående - men lige nu skal hun komme ind og sætte sig roligt og vente til jeg tager apporteringen.
Så jeg indrømmer at jeg gik et skridt tilbage og baglæns kædede. Til gengæld var der en enorm hurtig fremgang på baglæns kædningen. Jeg sprang flere trin over og på bare 2 dage sad øvelsen i skabet. Så jeg er ikke itvivl om at det arbejde jeg lavede inden gav bonus.
En lille video mere hvor jeg også viser at jeg ikke tolererer at hun bærer dummyen tilfældigt - jeg retter hende hvis hun ikke bærer ordentligt. Dog har jeg en petitesse grænse for hvor meget jeg retter på en gang. Men det vigtigste er at tage stilling til hvad der er ok og hvad der skal rettes på. Hun er 8 måneder gammel nu og hun arbejder med en stor lyst som jeg også nyder og ikke vil kvæle. Alt er en opvejning, en balance i træningen som altid kan tippe til den forkerte side, for så at skulle rettes til anden side :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar